I dette projekt skulle vi udvikle en digital brugergrænseflade og producere digitalt indhold, der kan involvere unge mellem 20-25 år i et eksisterende velgørenhedsprojekt eller en organisation. Udfordringen skulle afdækkes gennem kvalitative brugerundersøgelser, og med udgangspunkt i både målgruppens og projektindehavers behov skulle vi designe og programmere et digitalt produkt, der skaber engagement og giver en meningsfuld brugeroplevelse.

Min gruppe bestod af Dicte, Tiffany, Cecilie og mig og sammen arbejdede vi med at udvikle en løsning for Blå Kors, der både inkluderer en interaktiv prototype og en indholdsstrategi målrettet sociale medier.

Som en del af projektet var der flere krav, vi skulle opfylde. Vi skulle blandt andet:

• Designe og udvikle en online interaktiv prototype (HTML, CSS, JavaScript).
• Udvikle minimum tre eksempler på indhold til sociale medier med tilhørende indholdsstrategi.
• Lave en akademisk rapport i InDesign, som fulgte de gældende akademiske formalia.
• Udarbejde en projektplan, der omfattede blandt andet scrumboard, interessent- og risikoanalyse samt teamkontrakt.

Projektet skulle til sidst præsenteres gennem en hi-fi-prototype og en 10 minutters mundtlig præsentation, hvor alle gruppemedlemmer bidrog.

Proces

Kick-off og organisering (Sprint 1)

På kick-off-dagen lagde vi fundamentet for projektets videre forløb ved at skabe en fælles forståelse for opgaven og etablere en klar organisatorisk struktur. Vi udarbejdede og underskrev en teamkontrakt, hvor vi fastlagde roller, mødefrekvenser, arbejdsindsats og procedurer for konflikthåndtering. Denne kontrakt fungerede som en forpligtende ramme, der både sikrede forventningsafstemning og minimerede risikoen for misforståelser i det fremadrettede samarbejde.

I forbindelse med rollefordelingen blev Tiffany udpeget som Scrum Master, mens vi øvrige gruppemedlemmer indtrådte i rollen som Developers. Samtidig blev selve organisationen, Blå Kors, positioneret som Product Owner. Projektet blev styret med SCRUM som metodisk ramme, hvilket gav mulighed for en iterativ udviklingsproces, hvor feedback fra målgruppen, vejledere og Blå Kors kunne implementeres løbende.

Valget af Blå Kors som samarbejdspartner var særligt oplagt, da Dicte allerede er frivillig i organisationen. Hendes engagement og netværk gav os en naturlig indgang til Blå Kors og gjorde det lettere at etablere en direkte kontakt og skabe et tæt samarbejde med dem. Denne relation betød, at kommunikationen kunne foregå mere effektivt, og at vi havde bedre forudsætninger for at få indblik i organisationens arbejde og behov undervejs i projektet.

For at understøtte samarbejdet lavede vi et fælles GitHub-repository til kode, en delt Figma-fil til design og en fælles mappe i OneDrive til dokumenter. Disse platforme blev samlet i et fælles dokument i vores gruppe-mappe, så hele teamet nemt og hurtigt kunne finde materialet. Samtidig lavede vi første udkast til vores scrumboard og product backlog, hvor vi nedbrød kravene fra projektbeskrivelsen til konkrete backlog-items. Dette arbejde gav os en klar retning og et fælles produktmål, der fungerede som rettesnor for sprintplanlægningen.

Den efterfølgende dag udarbejdede vi en interessentanalyse og en risikoanalyse for at styrke projektets strategiske fundament. Interessentanalysen (billede 1) gav os et overblik over de aktører, der har indflydelse på eller bliver påvirket af projektet. Vi analyserede både deres forventede fordele og potentielle ulemper samt fastlagde konkrete tiltag for at sikre opbakning og accept. Risikoanalysen (billede 2) gjorde det muligt at identificere potentielle risici, vurdere hvor sandsynlige de var, og hvilke konsekvenser de kunne få. På baggrund af dette udarbejdede vi nødplaner for de risici, der havde den højeste risikofaktor (billede 2).

Efterfølgende udarbejdede vi en målformulering baseret på SMART-princippet, hvilket sikrede, at vores projektmål blev både specifikt, målbart, attraktivt, relevant og tidsbestemt.

Vores endelige målformulering lød:

“Inden den 27. oktober 2025 vil vi udvikle og aflevere en interaktiv prototype, en indholdsstrategi med tre SoMe-eksempler, en markedsføringsvideo og en akademisk rapport, der skal engagere unge mellem 20–25 år i Blå Kors’ frivillige arbejde.”

På baggrund af SMART-målet udarbejdede vi et KWHL-diagram (billede 3), hvor vi kortlagde vores eksisterende viden, de informationer vi manglede, og hvordan vi kunne tilegne os den nødvendige viden. På baggrund af diagrammet besluttede vi at gennemføre en desk research på Blå Kors og målgruppen. Samtidig ville vi planlægge et semistruktureret interview med en repræsentant fra Blå Kors samt en spørgeskemaundersøgelse blandt unge mellem 20–25 år. Målet var at opnå viden om organisationens brandidentitet, kommunikationsstil og behov. Derudover ønskede vi at få indsigt i unges barrierer for frivilligt engagement samt deres digitale vaner.

Efter vi havde udfyldt diagrammet, udarbejdede vi en grundig plan for projektet, hvor vi organiserede alle opgaver i kronologisk rækkefølge. Her brugte vi WBS (Work Breakdown Structure) til at nedbryde opgaverne i mindre, håndterbare dele, hvilket gjorde det lettere at skabe overblik og estimere tidsforbruget på de enkelte delopgaver. For at øge præcisionen af vores tidsestimering benyttede vi Delphi-metoden, hvor vi i fællesskab diskuterede og justerede de enkelte estimater, indtil vi opnåede enighed.

Til sidst planlagde vi vores sprints i overensstemmelse med SCRUM. Vi valgte at arbejde i fire sprints med klare mål og leverancer. Den iterative struktur gjorde det muligt løbende at justere processen på baggrund af feedback fra både Blå Kors, vejledere og målgruppen, så vi kunne håndtere ændringer undervejs uden at miste fokus på projektets overordnede mål. Det første sprint forløb fra kick-off onsdag den 24. september til torsdag den 25. september og havde til formål at få styr på organisering, rollefordeling, samarbejds-værktøjer, projektkrav og første backlog-udkast. Succes­kriterierne omfattede en underskrevet teamkontrakt, afklaring af roller, opsætning af værktøjer, udarbejdelse af en product backlog, interessent- og risikoanalyse samt en foreløbig sprintplan.

Andet sprint blev planlagt til at løbe fra fredag den 26. september til tirsdag den 30. september. Her var målet at gennemføre interview med Blå Kors, udsende spørgeskemaundersøgelse, foretage desk research samt udvikle personas på baggrund af den indsamlede empiri. Det tredje sprint skulle forløbe fra onsdag den 1. oktober til midtvejspitchen fredag den 3. oktober og havde fokus på idéudvikling og udvikling af et koncept, vi kunne præsentere og få feedback på. Det fjerde og sidste sprint skulle strække sig fra mandag den 6. oktober til aflevering den 27. oktober. Her lå hovedvægten på den egentlige produktudvikling. Sprintet var endnu ikke planlagt i detaljer, da vi forventede at justere indhold og prioriteringer løbende i processen. En samlet oversigt over de fire sprints kan ses i tabel 1.

Discovery (Sprint 2)

I andet sprint fokuserede vi på at samle den viden, der skulle danne grundlag for udviklingen af vores koncept og prototype. For at holde processen effektiv, fordelte vi opgaverne mellem os.

Dicte og Cecilie lavede en interviewguide til et semistruktueret interview med en repræsentant fra Blå Kors. Guiden havde til formål at afdække organisationens erfaringer med frivillighed samt deres behov og forventninger til projektet. Tiffany udarbejdede et spørgeskema målrettet unge mellem 20–25 år for at indsamle kvantitative data om deres motivation for at deltage i velgørenhedsarbejde, deres oplevede barrierer samt deres digitale medievaner. Samtidig undersøgte jeg Blå Kors’ visuelle og sproglige udtryk på tværs af deres digitale platforme med fokus på logo, farver, typografi, billedbrug og tone of voice. Formålet var at sikre, at vores prototype og indhold til sociale medier blev udviklet i tråd med organisationens værdier og visuelle identitet.

Se undersøgelsen her:

Blå Kors visuelle identitetDownload

Efterfølgende gennemførte vi en desk research, hvor vi fordelte arbejdet, så Cecilie og Tiffany undersøgte målgruppen, mens Dicte og jeg fokuserede på Blå Kors. Cecilie og Tiffany indsamlede viden om unges frivilligvaner, motivationer og barrierer samt deres generelle brug af digitale medier. Dicte og jeg undersøgte Blå Kors’ organisation gennem deres hjemmeside, årsrapporten Årsskriftet 2023/2024 og digitale udgivelser som Blå Kors Bladet. Her havde vi særligt fokus på at afdække organisationens nuværende tiltag for at engagere unge og deres mission i lyset af Simon Sineks Golden Circle (WHY). Formålet var at forstå organisationens eksisterende indsats, så vi kunne vurdere, hvordan vores digitale løsning kunne supplere og styrke deres arbejde.

Sideløbende med desk researchen delte vi vores spørgeskema med målgruppen. For at nå ud til så mange relevante respondenter som muligt, blev spørgeskemaet delt via Blå Kors’ officielle Facebook-side og gennem vores netværk. På den måde fik vi svar fra både unge med kendskab til Blå Kors og unge uden tidligere relation til organisationen, hvilket styrkede repræsentativiteten og gav os et mere nuanceret billede af målgruppens holdninger, motivationer og digitale vaner.

Mandag den 29. september interviewede vi desuden repræsentanten fra Blå Kors, som Dicte havde aftalt et online møde med. Interviewet gav os et godt indblik i organisationens erfaringer med frivillighed, deres udfordringer med at nå ud til unge og deres forventninger til vores projekt.

Følgende pointer tog vi særligt med os fra interviewet:

• Organisationen oplever, at unge giver større værdi som kunder end som frivillige.
• Organisationen har svært ved at rekruttere og fastholde unge frivillige.
• Unge bliver betragtet som ustabile på grund af studier, arbejde og andre forpligtelser, og de efterspørger en fleksibilitet, som Blå Kors i praksis har svært ved at imødekomme.
• Organisationen har overvejet loyalitetsprogrammer med rabatter eller goder som en måde at motivere unge på, men idéen er ikke blevet realiseret.
• Sociale medier bruges til at tiltrække unge, men content produceres ofte af ældre medarbejdere uden stærke digitale kompetencer, hvilket betyder, at kommunikationen sjældent rammer den unge målgruppe.

Interpretation (Sprint 2)

Efter vi havde gennemført vores dataindsamling, begyndte vi at analysere resultaterne for at få en dybere forståelse for målgruppen og de udfordringer, vi skulle løse gennem projektet. Ud fra interviewet blev vi hurtigt klar over, at Blå Kors i højere grad ser unge som kunder end som frivillige, da de ofte opleves som ustabile og svære at fastholde i længere perioder.

Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen og vores desk research understøtter denne pointe. Mange unge gav udtryk for, at de gerne ville engagere sig i frivilligt arbejde, men manglede tid, information eller var bekymrede for at binde sig for meget. Til gengæld viste data en høj motivation for at donere eller købe genbrugstøj, især når det blev forbundet med bæredygtighed, økonomiske besparelser og ønsket om at støtte et godt formål. Samtidig indikerede vores analyse, at klassiske genbrugsbutikker ofte fremstår uinspirerende for målgruppen. Mange unge foretrækker i stedet secondhand-apps som Trendsales eller vintagebutikker, hvor tøjet præsenteres på en mere nutidig og modeorienteret måde. Dette understøttes også af sociale medier: Blå Kors Genbrug i Odense har 254 følgere på Instagram, og deres seneste opslag har maksimalt 20 likes, mens den lokale secondhandshop Reshoppit har 12,6 tusinde følgere, og deres seneste opslag har op til 300 likes. Tallene indikerer, at unge i højere grad engagerer sig med butikker, der præsenterer tøjet visuelt inspirerende og appellerende.

På baggrund af analysen udarbejdede vi en persona, der repræsenterer en typisk ung i målgruppen (billede 4). Samtidig udviklede vi et scenarie, der illustrerer hendes handlinger med intentionen om at finde genbrugstøj, der passer til hendes personlige stil, fremstår moderne og samtidig giver hende mulighed for at støtte et godt formål (billede 5). Med udgangspunkt i personaen og scenariet besluttede vi at fokusere vores indsats på at udvikle løsninger, der gør det mere tiltalende for unge at handle i Blå Kors’ genbrugsbutikker. Vi ønskede at skabe en løsning, der kunne inspirere unge til at se potentialet i Blå Kors’ genbrugstøj frem for alene at søge mod konkurrenter som vintagebutikker eller secondhand-apps. Løsningen skulle desuden tydeliggøre den værdi, deres køb og donationer skaber.

Ideation (Sprint 3)

Med vores persona som rettesnor begyndte vi at generere idéer til vores prototype og content. Vi arbejdede bevidst med både divergent og konvergent tænkning for at skabe en bred vifte af idéer og samtidig sikre en kvalificeret udvælgelse. Vi startede med en individuel brainstorm på tre minutter, hvor hvert gruppemedlem frit nedskrev sine idéer i Figma ved hjælp af digitale post-its (billede 6). Dette resulterede i mange forskellige forslag til både prototyper og content.

Efterfølgende præsenterede vi vores idéer for hinanden og sorterede dem i kategorier ud fra fællestræk. Denne fase gjorde det muligt at identificere mønstre og se, hvor vores individuelle idéer overlappede eller kunne supplere hinanden.

På baggrund af denne sortering gik vi videre til en konvergent fase, hvor vi udvalgte de tre bedste idéer til content og den stærkeste idé til en prototype (billede 7-8). For at udvikle idéerne yderligere gennemførte vi endnu en tre minutters brainstorm, hvor vi udelukkende fokuserede på at bygge videre på de udvalgte idéer.

Følgende er en beskrivelse af den valgte prototype-idé samt de tre udvalgte content-idéer:

Prototype-idé (Outfit-inspirationsapp): Vi udviklede en prototype-idé i form af en app, der henvender sig til unge som Marie, der søger inspiration til, hvordan genbrugstøj kan integreres i en moderne garderobe. I appen kan brugeren oprette en personlig avatar og eksperimentere med at sammensætte outfits ud fra et digitalt katalog af genbrugstøj fra Blå Kors. Formålet er at reducere oplevelsen af, at genbrug er uoverskueligt, og i stedet gøre det nemt og motiverende at finde unikke og stilfulde kombinationer, der kan købes i genbrugsbutikkerne.

Content-idéer:
Outfit-inspiration (Instagram/TikTok): Korte videoer med fokus på styling, fx “Sådan kan du style en genbrugsskjorte på tre måder”. Formålet er at synliggøre potentialet i genbrug og inspirere målgruppen til at eksperimentere med tøj, de måske ellers ville overse.

Donationsrejse (video): En visuelt appellerende fortælling om, hvad der sker med tøj, når det doneres til Blå Kors. Fortællingen skal både vise, hvordan tøjet får nyt liv hos en ny ejer, og hvordan overskuddet fra salget går til sociale indsatser. Indholdet skal skabe gennemsigtighed, øge viden og styrke oplevelsen af, at donationer gør en reel forskel.

Pris-sammenligning (reel): En video, hvor en person sammensætter et outfit fra almindelige butikker og viser den samlede pris. Derefter genskabes et lignende outfit udelukkende med genbrugstøj til en langt lavere pris. Målet er at fremhæve genbrug som et økonomisk og stilfuldt alternativ.

User Stories (Sprint 3)

Efter vi havde udviklet vores løsningsforslag, omsatte jeg personaen og scenariet til konkrete krav gennem en række user stories med tilhørende acceptance criteria. Jeg fulgte den klassiske opbygning: “Som en [persona] vil jeg [mål], så jeg kan [værdi]”. De forskellige user stories hjalp os med at fastholde målgruppens perspektiv under videreudviklingen af løsningerne, mens acceptance criteria tydeliggjorde, hvornår en user story kunne betragtes som opfyldt. En samlet oversigt over de udarbejdede user stories og deres acceptance criteria fremgår af billede 9.

Efterfølgende udvidede jeg de forskellige user stories med konkrete tasks, prioritet og tidsestimater. Disse blev organiseret i et scrumboard (billede 10), hvilket gav et klart overblik over opgaverne og sikrede en mere struktureret fremdrift i processen.

Experimentation (Sprint 3)

I denne fase begyndte vi at omsætte vores idéer til konkrete prototyper, der kunne præsenteres ved midtvejspitchen fredag den 3. oktober. Arbejdet blev fordelt, så Cecilie og Tiffany udviklede prototypen af Outfit-inspirationsappen, mens Dicte og jeg fokuserede på indholdsstrategi og storyboards til sociale medier.

Cecilie og Tiffany påbegyndte prototypen med en skitse af appens interface, som gruppen gennemgik og godkendte for at sikre fælles retning. På baggrund af denne skitse udviklede de lo-fi wireframes i Figma, der visualiserede appens struktur uden interaktive elementer (billede 11). Disse lo-fi wireframes blev efterfølgende videreudviklet til hi-fi wireframe, hvor layout, typografi og ikoner blev konkretiseret, så prototypen kunne bruges ved midtvejspitchen (billede 12-13).

Samtidig udviklede de en style tile, der fungerede som et samlet overblik over appens visuelle komponenter. Style tilen inkluderede farvepalette, typografi, ikoner og tone of voice, der sikrede, at det visuelle udtryk forblev konsistent på alle sider i appen.

Sideløbende udarbejdede Dicte og jeg en indholdsstrategi, der satte rammerne for, hvordan Blå Kors kan kommunikere mere effektivt med unge på sociale medier. Derudover visualiserede vi vores content-idéer i storyboards, hvilket gjorde det muligt at vurdere og optimere indholdet før produktion (billede 14-15).

Midtvejspitch (Sprint 3)

Fredag den 3. oktober gennemførte vi en midtvejspitch, hvor vi præsenterede vores foreløbige arbejde i projektet. Efter præsentationen modtog vi feedback fra både medstuderende og underviser, der fremhævede flere forhold, vi skulle være opmærksomme på i det videre arbejde.

En central pointe i feedbacken var, at vi skulle argumentere tydeligere for, hvorfor vi har valgt at fokusere på genbrugstøj og donationer frem for rekruttering af unge frivillige. Derudover skulle vi være skarpe på metodevalget i den akademiske rapport, herunder hvorfor vi valgte spørgeskemaundersøgelse frem for interview eller fokusgruppe, samt hvilke styrker og begrænsninger dette indebærer.

Derudover blev vi opfordret til at forholde os mere kritisk til vores prototype-idé. Vi mangler i øjeblikket data, der direkte understøtter antagelsen om, at styling-inspiration kan motivere unge til at handle mere genbrugstøj hos Blå Kors. Samtidig blev vi gjort opmærksomme på, at målgruppen også motiveres af prisbesparelser, hvilket vi i højere grad bør integrere i appens funktioner.

Feedbacken gav mig anledning til at overveje, om vi bør vende tilbage til discovery-fasen for at undersøge teorier og eksisterende data, der kan styrke og validere vores koncept, eller om vi i en ny iteration bør justere konceptet for at ramme målgruppen bedre ud fra vores nuværende data.

Et iterativt mix af Discovery, test og præproduktion (sprint 4)

Efter midtvejspitchen satte vi os sammen for at planlægge det fjerde sprint. Vi blev enige om at fokusere på at færdiggøre prototypen og indsamle ny brugerdata for at validere konceptet og sikre, at løsningen reelt imødekom målgruppens behov. På baggrund af denne beslutning fordelte vi opgaverne mellem os.

Jeg udarbejdede et nyt spørgeskema, der havde til formål at undersøge, hvad der motiverer unge til at købe og donere genbrugstøj, og hvordan inspiration fra sociale medier (styling-tips og DIY) kan påvirke deres adfærd. Spørgsmålene dækkede temaer som købs- og donationsadfærd, motivationsfaktorer, oplevede barrierer, foretrukne inspirationskilder og holdninger til genbrugsbutikker. For at nå ud til den ønskede målgruppe designede vi flyers med en QR-kode, der linkede direkte til spørgeskemaet. Tiffany og jeg placerede dem strategisk forskellige steder på UCL, herunder på biblioteket, toiletterne og bordene i grupperum. Derudover delte jeg spørgeskemaet i relevante Facebook-grupper, hvilket gjorde det muligt at nå en bredere målgruppe uden for campus.

Se spørgeskemaet her:

Spørgeskema 2.0Download

Sideløbende arbejdede Cecilie videre på vores prototype i Figma. Hun implementerede et interaktivt flow, så brugeren kunne navigere mellem siderne og dermed få en realistisk oplevelse af appens funktioner og design. Denne iteration havde til formål at skabe en mere testbar prototype, der kunne bruges til den kommende brugertest. Efter færdiggørelsen af prototypen udarbejdede Cecilie en detaljeret testplan og et testscript, der definerede formål, procedurer og scenarier for testpersonerne.

Samtidig arbejdede Dicte videre i præproduktionsfasen. Hun færdiggjorde storyboardet til videoen om, hvad der sker med tøj, når det doneres til Blå Kors (billede 16), og lavede en udstyrsliste samt grove shotlister for alle tre planlagte videoer. Disse materialer dannede grundlaget for den senere produktion og sikrede, at der var en klar visuel retning, selvom videoerne stadig var under udvikling på dette tidspunkt.

Da testplanen og -scriptet var færdige, gennemførte Cecilie og Dicte fem brugertests af prototypen. Antallet var valgt bevidst, da forskning viser, at fem testpersoner typisk afdækker omkring 75 % af de mest kritiske usability-problemer. Under testene blev der fokuseret på navigation, forståelse af funktioner og den generelle brugeroplevelse.

Følgende var de mest centrale pointer fra testene:

• Testpersonerne udtrykte forvirring over flere af ikonerne og var i tvivl om deres betydning.
• Flere efterspurgte en forside og en kort introduktion eller guide til, hvordan appen anvendes.
• Der manglede en visuel indikator, der viste, hvilken side man befandt sig på (f.eks. en markering af den aktive side i menulinjen)
• Funktionen til at gemme styles fungerede ikke optimalt, da det ikke var muligt at oprette en brugerprofil og logge ind.

Disse resultater blev efterfølgende anvendt som grundlag for justeringer af designet og videreudvikling af prototypen (billede 17). Som vist på billede 18, blev der tilføjet en login-side (1) og en forside (2). Samtidig blev ikonerne justeret, så der under hvert ikon blev tilføjet en kort tekst, der tydeliggør funktionen (3). Derudover blev der implementeret en visuel markering af den aktive side for at styrke navigationen (4). Afslutningsvis blev der tilføjet en informativ side, hvor brugeren kan læse om, hvad pengene fra tøjdonationer går til (billede 17, 5). Denne tilføjelse blev foretaget på baggrund af data fra spørgeskemaundersøgelsen, der viste, at størstedelen af respondenterne motiveres af at gøre en forskel gennem deres køb og donationer.

Akademisk rapport og interpretation 2.0

Ved afslutningen af sprint 4 udarbejdede vi en struktureret plan for den akademiske rapport for at sikre et fælles grundlag og en klar rød tråd gennem hele opgaven. Vi begyndte med at definere de overordnede kapitler, herunder indledning, metode, projektstyring, afgrænsning, analyse, løsningsforslag og konklusion, samt klare retningslinjer for referencer, citater og formatering. På baggrund af denne struktur fordelte vi de forskellige afsnit mellem os.

Derefter gik vi tilbage til interpretation, hvor Dicte analyserede den indsamlede data fra vores nye spørgeskemaundersøgelse og opdaterede vores persona. Denne opdatering sikrede, at personaen afspejlede målgruppens reelle motivationer, barrierer og digitale adfærd mere præcist, og at vi kunne tage højde for eventuelle nye fund, inden vi begyndte på kodningen. På den måde undgik vi at udvikle funktioner eller designe elementer, der ikke længere svarede til målgruppens behov, og sikrede, at projektets retning fortsat var velbegrundet i data.

Samtidig strukturerede jeg vores eksisterende viden fra desk research i en Business Model Canvas for at skabe et samlet overblik over organisationens struktur, aktiviteter og værdiskabelse. I denne proces gennemførte jeg også en tematisk analyse af det kvalitative interview med Blå Kors. Analysen tog udgangspunkt i de ni byggesten i Business Model Canvas, men blev udvidet med to temaer, der trådte tydeligt frem i interviewet: “Holdning til målgruppe/frivillighed” og “Konkurrence”.

Se analysen her:

Interview (tematisk analyse)Download

I arbejdet med modellen identificerede jeg både en primær og sekundær målgruppe. Den primære målgruppe dækker over udsatte børn, unge og voksne med sociale eller psykiske udfordringer samt deres pårørende, mens den sekundære målgruppe udgøres af kunder i genbrugsbutikker, der ønsker at handle bæredygtigt og støtte et godt formål. I analysen af Kanaler og Relationer valgte jeg udelukkende at fokusere på den sekundære målgruppe, da det er denne gruppe, vores projekt retter sig mod. Efterfølgende sammenholdt jeg modellen med vores indholdsstrategi for at sikre, at de stemte overens og pegede i samme retning.

Ved at kombinere viden fra både primær- og sekundærdata fik jeg et mere nuanceret billede af, hvordan organisationens aktiviteter, målgrupper og værdier hænger sammen. Samtidig blev det tydeligt, at genbrugsbutikkerne spiller en vigtig rolle i Blå Kors’ samlede værdiskabelse. De fungerer ikke kun som en væsentlig indtægtskilde, men også som et bindeled mellem organisationens sociale indsatser og offentligheden. Den endelige model kan ses på billede 19.

Indholdsproduktion

Torsdag den 9. oktober mødtes Cecilie, Dicte og jeg i MediaLab for at lave foto- og videomateriale til de tre eksempler på content. Vi startede med at opstille lys i fotostudiet og klargøre kameraet. Til optagelserne anvendte vi både key light og fill light for at skabe et balanceret og behageligt lys. Key light fungerede som den primære lyskilde og blev placeret i cirka 45 graders vinkel for at give motivet dybde, mens fill light blev justeret på den modsatte side for at udjævne skyggerne og bevare et naturligt udtryk. Begge lyskilder blev forsynet med softbokse, som blødgjorde lyset og reducerede hårde skygger. Kameraet blev monteret på en tripod for at sikre stabile optagelser uden rystelser.

Sideløbende arbejdede Tiffany med designsystemet til prototypen og udarbejdede en plan for, hvordan kodedelen skulle struktureres og implementeres.

Kodning

Uge 42 var dedikeret til kodning, hvor fokus var at implementere login-funktionen i vores prototype. For at sikre en grundlæggende forståelse af processen indledte jeg arbejdet med en grundig researchfase. Jeg så en række tutorials på YouTube og læste dokumentation for både HTML, CSS og JavaScript, for at opnå indsigt i, hvordan et login-system typisk opbygges. Først derefter begyndte jeg at kode den egentlige løsning.

Jeg startede med at opbygge et loginmodal i HTML, der kunne vises og skjules efter behov (billede 20). Et modal er et lille vindue, der vises oven på det eksisterende indhold. Det bruges typisk til funktioner som login, advarsler eller formularer, uden at brugeren skal forlade den nuværende side.

Inde i modalvinduet placerede jeg en formular med felter til e-mail og adgangskode (ibid., linje 135–153). Det var vigtigt at anvende elementet <form> frem for en almindelig <div>, da formularen har flere indbyggede fordele:

• Den kan automatisk validere inputfelterne (fx kontrollere, om e-mailadressen er skrevet i korrekt format, eller om alle felter er udfyldt).
• Den muliggør afsendelse af data via en submit-knap, som vi efterfølgende kan håndtere med JavaScript.
• Den er semantisk korrekt, hvilket betyder, at både skærmlæsere og søgemaskiner forstår, at der er tale om en login-funktion frem for blot en visuel container.

Denne struktur gør det muligt at vise et lille vindue med loginfelter uden at sende brugeren til en ny side, samtidig med at logikken kan styres via JavaScript. I denne proces tilføjede jeg også relevante classes og id’er, der skulle anvendes til styling i CSS og funktionalitet i JavaScript.

Dernæst integrerede jeg den eksterne JavaScript-fil login.js i HTML-dokumentet. Som udgangspunkt placeres eksterne scripts normalt lige før afslutningen af <body> for at sikre, at alle DOM-elementer (som knapper og formularer) allerede er indlæst, før JavaScript-filen afvikles. I dette tilfælde anvendte jeg dog attributten defer, hvilket betyder, at browseren automatisk venter med at køre scriptet, indtil hele HTML’en er loadet. På den måde kunne jeg placere filen i <head> uden at risikere fejl (billede 21, linje 10).

Efter opsætningen i HTML gik jeg videre til JavaScript for at gøre modalvinduet interaktivt. Første skridt var at hente de nødvendige elementer fra DOM’en ved hjælp af funktionerne querySelector() og getElementById() (billede 22, linje 8-11). Som det kan ses på billedet, brugte jeg document.querySelector() til at hente knapper, der havde CSS-klasser (login- og luk-knap), fordi querySelector() accepterer enhver CSS-selector. Til modalvinduet og selve formularen brugte jeg document.getElementById(), da disse elementer har unikke id-attributter, og getElementById() er den mest direkte og hurtige måde at få en reference til ét element.

Som det også kan ses på billedet, erklærede jeg mine variabler med nøgleordet const og tildelte dem værdier. Jeg brugte const frem for let, fordi disse variabler skal pege på de samme DOM-elementer gennem hele scriptet og ikke ændres til noget andet undervejs.

Efterfølgende oprettede jeg et array kaldet users, der indeholder objekter for hver bruger (billede 22, linje 16-19). Hvert objekt indeholder en e-mail og den tilhørende adgangskode, så de hænger sammen. Dette gør det nemt senere at kontrollere, om de indtastede loginoplysninger matcher en eksisterende bruger. Jeg brugte const, fordi listen over brugere ikke skal ændres under scriptets udførsel.

Som næste skridt oprettede jeg funktioner til at åbne og lukke loginmodalen (ibid., linje 23–31). Jeg lavede to funktioner: openModal() og closeModal().
En funktion er en samling af kode, der kan genbruges flere steder i programmet. I dette tilfælde sørger funktionerne for at ændre modalens synlighed, når brugeren klikker på henholdsvis login-knappen eller luk-knappen.

I openModal() tilføjede jeg klassen “open” til modal-elementet med classList.add(“open”). Dette får modalvinduet til at blive synligt, fordi CSS’en viser elementet, når det har denne klasse. Samtidig satte jeg document.body.style.overflow til “hidden“, så brugeren ikke kan scrolle i baggrunden, mens modalen er åben.

I closeModal() fjernede jeg “open”-klassen igen med classList.remove(“open”), hvilket skjuler modalvinduet. Samtidig satte jeg document.body.style.overflow til “auto“, så baggrunden igen kan scrolle.

Herefter oprettede jeg login-funktionen, der skulle kontrollere, om den indtastede e-mail og adgangskode matcher en bruger i arrayet users (billede 23, linje 36–62). Funktionen hedder login(event) og starter med event.preventDefault(). Jeg brugte denne metode for at forhindre, at formularen sender data og genindlæser siden, når brugeren trykker på submit-knappen. Det var vigtigt, fordi jeg først ville kontrollere loginoplysningerne med JavaScript, inden siden eventuelt ændrer sig.

Derefter hentede jeg de værdier, som brugeren havde indtastet i felterne. Jeg brugte document.getElementById() til at hente inputfelterne og .value til at få den tekst, som brugeren havde skrevet i e-mail- og password-felterne (ibid., linje 39–40).

Samtidig oprettede jeg en variabel isValid med let og satte den til false (ibid., linje 42). Jeg brugte let, fordi værdien af variablen kunne ændre sig senere i funktionen, hvis login viser sig at være korrekt.

For at tjekke om oplysningerne matcher en bruger, lavede jeg et loop over alle objekterne i arrayet users (ibid., linje 45–50). Jeg brugte et for-loop, der starter fra det første element (i = 0) og fortsætter, indtil alle elementer i arrayet er gennemgået (i < users.length). Inde i loopet brugte jeg en if-sætning til at sammenligne den indtastede e-mail og adgangskode med værdierne i hvert brugerobjekt. Jeg anvendte boolske operatorer til at kontrollere flere betingelser samtidig:

• === er en sammenligningsoperator, der tjekker, om værdierne er helt ens, både i type og indhold.
• && er en logisk AND-operator, der bruges, når begge betingelser skal være sande samtidig.

Hvis der er et match, sættes isValid til true og loopet stoppes med break, fordi det ikke er nødvendigt at tjekke de resterende brugere.

Herefter brugte jeg en if-else-sætning til at give feedback til brugeren (ibid., linje 53–62). Hvis loginoplysningerne matchede en bruger, lukkede jeg modalen ved at kalde closeModal(). Samtidig viste jeg en velkomstbesked med alert(“Velkommen!”) for at give brugeren visuel feedback på, at login var lykkedes. Jeg nulstillede også formularen med loginForm.reset(), så inputfelterne blev ryddet, og modalen var klar til næste login, hvis det blev nødvendigt.

Hvis loginoplysningerne derimod ikke matchede en bruger, viste jeg en fejlbesked med alert(“Forkert email eller password. Prøv igen.”). På den måde kunne brugeren tydeligt se, at enten e-mail eller adgangskode var forkert, og prøve igen.

Til sidst tilføjede jeg event listeners, der gør, at knapper og formular reagerer på brugerens interaktion (ibid., linje 66–68). En event listener er en funktion, der “lytter” efter en bestemt handling fra brugeren, fx et klik eller en formularindsendelse. Når handlingen sker, kaldes den funktion, der er knyttet til eventet.

• På linje 66 viser koden event listeneren på login-knappen (loginBtn). Den lytter efter et “click”-event, og når brugeren klikker på knappen, kaldes funktionen openModal(), der modalvinduet, så loginformularen bliver tilgængelig.
• På linje 67 viser koden event listeneren på luk-knappen (closeBtn). Et klik her kalder closeModal(), der skjuler modalvinduet igen. Dette sikrer, at brugeren kan lukke modalvindue uden at genindlæse siden.
• På linje 68 viser koden event listeneren på selve loginformularen (loginForm). Den lytter efter et “submit”-event, der sker, når brugeren trykker på submit-knappen eller trykker Enter i et inputfelt. Når eventet sker, kaldes funktionen login(), der kontrollerer, om den indtastede e-mail og adgangskode matcher en af brugerne i arrayet users.

Efter jeg havde skrevet JavaScript-koden, gik jeg videre til CSS for at style modalvinduet. Jeg tog udgangspunkt i det designsystem, som Tiffany tidligere havde udarbejdet, men det var lidt svært at forstå, da der endnu ikke var tilføjet forklarende tekster til de forskellige afsnit. Derfor begyndte jeg at eksperimentere med de root-variabler, der allerede var defineret i en ekstern CSS-fil.

Jeg brugte blandt andet farver, spacing og border-radius fra root til at style indholdet i modalvinduet. For eksempel brugte jeg –fill-white til baggrunden i modalens indhold (.login-modal__content), –spacing-l til padding, og –radius-m til at runde hjørnerne (billede 24, linje 169-171). På inputfelterne og submit-knappen anvendte jeg også root-variabler som –spacing-s, –radius-s og farver som –primary og –text-invers-primary (billede 25, linje 196-209).

Ved at bruge root-variablerne kunne jeg hurtigt sikre konsistens med det overordnede designsystem, samtidig med at det blev nemt at justere udseendet og layoutet uden at skrive faste tal og farver direkte i koden. På den måde blev styling af modalvinduet både funktionel, fleksibel og visuelt sammenhængende med resten af siden.

Efter jeg havde lavet grundlayoutet og styling af modalvinduets indhold, tilføjede jeg ekstra elementer i loginformularen (billede 26, linje 152-160) og stylede dem i CSS (billede 27, linje 221-258).

Jeg begyndte med “Husk mig”-feltet, der består af en checkbox og en label. Her brugte jeg en flexbox (.login-modal__remember) til at placere checkboxen og teksten på linje, med lidt afstand imellem dem via gap: 0.5rem. Checkboxen (.login-modal__checkbox) fik fast størrelse, pointer-cursor og accentfarve sat til –primary, så den matcher designets farvesystem. Labelen (.login-modal__label–inline) blev stylet med samme font som resten af modalens tekst, normal vægt og farve –text-primary, og cursor ændres til pointer, så det tydeligt viser, at man kan klikke på teksten for at sætte hak (ibid., linje 221-241).

Derefter stylede jeg teksten “Har du glemt dit password?” (.login-modal__forgot-password). Teksten blev centreret, fik font-weight 500, samme font som resten og en lidt mindre størrelse (0.95rem). Jeg brugte tekst-decoration underline og text-underline-offset: 3px for at skabe afstand mellem tekst og streg, hvilket giver et tydeligt og elegant udseende. Derudover tilføjede jeg en hover-effekt med glidende farveskift, så teksten ændrer farve til –stroke-light-gray, når brugeren holder musen over den, hvilket giver visuel feedback om, at elementet er klikbart (ibid., linje 243-258).

Med disse ændringer blev hele modalvinduet mere færdigt og brugervenlig, samtidig med at styling og farver forblev konsistente med resten af designsystemet (billede 28).

Opsætning af designsystem og indholdsstrategi

Efter jeg havde færdiggjort login-modalet i JavaScript, rettede jeg vores eksisterende designsystem, så det passede bedre til den retning, vores app havde taget. Det oprindelige designsystem tog udgangspunkt i Blå Kors’ hjemmeside, der indeholdt et bredt udvalg af komponenter, farver og typografiske elementer, der ikke alle var relevante for vores prototype. For at sikre en visuel sammenhæng og et mere fokuseret udtryk fjernede jeg derfor overflødige komponenter og simplificerede systemet, så det afspejlede de elementer, vi faktisk anvendte i appen.

I den forbindelse skrev jeg også beskrivende tekster til alle siderne, så retningslinjerne blev tydelige og letforståelige for hele gruppen (billede 29-30). Hver komponent blev ledsaget af en kort forklaring om dens anvendelse, interaktionsprincipper og eventuelle variationsmuligheder. Det skabte et fælles grundlag, der gjorde det muligt at videreudvikle designet individuelt uden at miste den visuelle sammenhæng.

Da designsystemet var justeret, gik jeg videre med at opsætte vores indholdsstrategi i InDesign. Her fokuserede jeg på at skabe et dokument, der fremstod professionelt, visuelt tiltalende og i tråd med Blå Kors’ brandidentitet. Jeg sørgede for at typografi, farver og grafiske elementer var tilpasset, så dokumentet kunne fremstå som et naturligt supplement til organisationens eksisterende kommunikationsmateriale. Blå Kors’ primærfarve blev anvendt til overskrifter og highlights for at skabe genkendelighed, og jeg valgte fonte, der matchede organisationens eksisterende typografi (billede 31). Samtidig tilføjede jeg små grafiske figurer, inspireret af de karakteristiske illustrationer af mennesker, som Blå Kors selv anvender i deres dokument “Strategi 2027” (billede 32). Figurerne blev tegnet i Illustrator og tilføjet som visuelle markører, der gav layoutet liv og personlighed, samtidig med at de tilførte et venligt og legende element, der gjorde dokumentet mere indbydende.

Afslutning

I den afsluttende fase blev projektets forskellige dele samlet og færdiggjort. Vi gennemgik både prototype, content og den akademiske rapport for at sikre, at alle elementer levede op til de opstillede krav. Under denne gennemgang blev der foretaget de sidste justeringer i tekst, layout og kode for at skabe et ensartet udtryk og sikre, at alt fungerede som planlagt. Samtidig blev den akademiske rapport færdiggjort og finpudset, så argumentationen fremstod tydelig, og sammenhængen mellem teori, metode og praksis var klart formidlet (billede 33-34). Til sidst blev alt materiale samlet, struktureret og gjort klar til aflevering.

Resultat

Akademisk rapport med link til interaktiv prototype og indhold til sociale medier:

Team11_UCL_F2025Download

Indholdsstrategi:

IndholdsstrategiDownload

Reflektion

Når jeg ser tilbage på processen, står det klart for mig, at de forberedende aktiviteter under kick-off og organiseringen af projektet har haft en afgørende betydning for vores samarbejde. Allerede fra begyndelsen fik vi etableret en struktureret ramme, der skabte en fælles forståelse for projektets mål, roller og forventninger. Teamkontrakten og den klare rollefordeling skabte et godt fundament, der både sikrede transparens og reducerede risikoen for konflikter. Det gav mig en stor tryghed at have et fælles referencepunkt, der kunne hjælpe os med at håndtere potentielle uenigheder. Samtidig gjorde brugen af SCRUM det muligt at arbejde iterativt og løbende tilpasse processen, når vi stødte på udfordringer eller fik ny viden.

Særligt risikoanalysen oplevede jeg som en aktivitet med stor værdi, fordi den tvang os til at forholde os til potentielle barrierer og udarbejde konkrete nødplaner, som vi senere fik brug for. For eksempel havde vi på forhånd aftalt, at hvis interessenter eller Blå Kors ikke svarede inden for rimelig tid, ville vi arbejde videre med en midlertidig løsning, der senere kunne justeres, hvis vi modtog svar. Denne strategi kom i spil, da Blå Kors ikke vendte tilbage på vores forespørgsel om en style guide. I stedet gennemførte vi en visuel research og udarbejdede vores egen foreløbige style guide, der kunne justeres, hvis Blå Kors senere fremsendte deres materiale. Da Blå Kors viste sig at være flere dage om at svare, undgik vi stilstand i processen og kunne i stedet udnytte ventetiden konstruktivt. Da vi senere fik besked om, at organisationen slet ikke havde en officiel style guide, viste det sig, at vores afhjælpende tiltag faktisk havde givet os et bedre grundlag. For mig illustrerer dette, hvor vigtig en risikoanalyse kan være, og hvordan den kan bruges til at forebygge unødigt spildtid. Jeg tror, vi undgik mange “bump på vejen”, fordi vi allerede fra starten havde overvejet, hvilke problemer der kunne opstå, og hvordan vi ville håndtere dem.

En af de mest udfordrende dele af processen for mig personligt var arbejdet med indholdsstrategien. Jeg havde ikke tidligere erfaring med at udvikle en fuld strategi, og selvom jeg tog udgangspunkt i mine noter fra første semester, oplevede jeg flere steder, at teorien var svær at omsætte i praksis. Jeg brugte mange timer på at afprøve forskellige måder at strukturere og formulere strategien på, og jeg endte med at skrive den om flere gange. Alligevel synes jeg ikke, at jeg kom helt i mål. Særligt vores målsætninger fremstår problematisk i retrospekt: At unges kendskab til Blå Kors for eksempel skulle øges med 2 % er ikke underbygget af data, og derfor mangler målet både validitet og troværdighed. Det ville have styrket strategien, hvis vi havde baseret målet på en form for data eller i det mindste argumenteret for, hvorfor netop dette tal var realistisk og relevant. Tilsvarende kunne konkurrentanalysen være styrket, hvis vi havde inddraget målgruppen mere direkte i at identificere, hvilke konkurrenter de faktisk sammenligner Blå Kors med. Jeg indså undervejs, at vi i højere grad havde arbejdet ud fra vores egne antagelser end fra målgruppens perspektiv, hvilket er en væsentlig erkendelse, jeg vil tage med mig videre og være opmærksom på i fremtidige indholdsstrategier.

I forhold til vores dataindsamling valgte vi at anvende spørgeskema til at undersøge målgruppen. Valget var motiveret af ønsket om at indsamle data fra en relativt stor gruppe unge mellem 20–25 år og få indsigt i deres motivation, barrierer og digitale vaner. Fordelen ved spørgeskemaer er netop, at de muliggør en bred dataindsamling på kort tid og giver mulighed for at identificere mønstre og tendenser i målgruppens holdninger. Samtidig er jeg klar over, at metoden rummer væsentlige begrænsninger, som vi bør forholde os kritisk til. Kvantitative spørgeskemaer som vores giver ofte kun overfladisk viden, da svarene er fastlåst i opstillede kategorier. Dermed risikerer vi, at nuancer går tabt, eller at spørgsmålene ikke indfanger respondenternes egentlige oplevelser. Ligeledes er validiteten afhængig af, at respondenterne forstår og fortolker spørgsmålene ens, hvilket kan være vanskeligt at sikre. Endelig er repræsentativitet en udfordring: da vi delte spørgeskemaet gennem Blå Kors’ Facebook-side og egne netværk, kan vores data være præget af skævhed. Det er sandsynligt, at vi især nåede unge, der i forvejen havde en interesse i genbrug eller en relation til Blå Kors, hvilket kan give en mere positiv fremstilling af målgruppens villighed til at engagere sig. Samtidig kan nogle platforme være overrepræsenteret i besvarelserne om sociale medievaner. Da spørgeskemaet primært blev delt via Facebook og Instagram, vil disse platforme næsten automatisk fremstå som de mest anvendte i svarene. Dette betyder, at unge, der primært bruger andre platforme som TikTok eller Snapchat, sandsynligvis er underrepræsenterede, hvilket kan give et forvrænget billede af målgruppens digitale adfærd og præferencer.

En anden udfordring var, at vores spørgeskema blev udarbejdet meget hurtigt uden en grundig metodisk diskussion. Vi tog ikke ordentlig stilling til, hvor langt spørgeskemaet burde være for at undgå frafald, eller hvordan vi kunne formulere spørgsmålene, så de ikke kunne misforstås. Et eksempel er spørgsmålet om, hvilken type indhold respondenterne foretrækker at følge på sociale medier, hvor en svarmulighed er “inspirerende opslag”. Her bliver det uklart, hvad “inspirerende” egentlig indebærer, hvilket kan give anledning til, at respondenterne tolker begrebet meget forskelligt. Samtidig må jeg anerkende, at dette kun var et problem i få tilfælde, da vi i mange andre spørgsmål havde indsat eksempler i parentes, der afgrænsede betydningen og skabte en mere fælles forståelse. Det er desuden en styrke, at vi undgik klassiske fejl som dobbeltspørgsmål, ledende spørgsmål og indforstået faglig jargon, hvilket bidrager til undersøgelsens validitet. Det viser mig, at vi faktisk havde blik for nogle af de klassiske faldgruber, selvom der var mangler.

Efter min mening var det største problem, at vi gik i gang med spørgeskemaet for tidligt i processen. Vi havde endnu ikke en tilstrækkelig forståelse af, hvilke oplysninger vi manglede, og derfor blev nogle af spørgsmålene for brede og irrelevante. Til en anden gang vil jeg prioritere at lave mere desk research og evt. et par kvalitative interviews, før vi tager hul på arbejdet med spørgeskemaet. På den måde kan vi afklare, hvilke spørgsmål der er mest relevante, og sikre, at de formuleres mere målrettet, så svarene bliver direkte anvendelige i det videre arbejde. Samtidig kunne det have styrket datagrundlaget at supplere spørgeskemaet med et fokusgruppeinterview. Selvom vi også inkluderede kvalitative spørgsmål, mangler fritekstsvar ofte den dynamik og uforudsigelighed, der opstår i en gruppedialog. I en fokusgruppe kan deltagerne reagere på hinandens udsagn og nuancere deres egne holdninger undervejs, hvilket ofte fører til dybere indsigt i de bagvedliggende motivationer og barrierer. Ved at kombinere spørgeskemaets individuelle refleksioner med en fælles samtale kunne vi have opnået et mere nuanceret billede af målgruppen og dermed et stærkere grundlag for vores videre beslutninger. Omvendt valgte vi ikke at supplere med et fokusgruppeinterview, fordi metoden også har klare praktiske og metodiske udfordringer. Et fokusgruppeinterview kræver både rekruttering, facilitering og efterfølgende transskribering, hvilket er tidskrævende og vanskeligt at gennemføre på et tidligt stadie i processen, hvor vi stadig arbejdede med at definere vores problemfelt. Derudover er resultaterne fra fokusgrupper ofte svære at generalisere, fordi de bygger på et lille antal deltagere, og gruppedynamikken kan påvirke, hvem der kommer til orde. I vores tilfælde vurderede vi derfor, at ressourcerne blev udnyttet bedre ved at fokusere på spørgeskemaet og sikre en høj svarprocent, så vi fik et bredt datagrundlag at arbejde ud fra.

I forhold til selve indholdsproduktionen ville jeg ønske, at vi havde været bedre til at anvende de redskaber, som Dicte udarbejdede i præproduktionen, herunder hendes storyboards og shotlister. Formålet med disse værktøjer var at skabe en klar plan for optagelserne, men i praksis blev de ikke integreret i det omfang, jeg havde forestillet mig. Jeg tror, at en mere konsekvent anvendelse kunne have gjort produktionen mere struktureret og effektiv, samtidig med at den ville have reduceret behovet for spontane beslutninger undervejs.

En anden beslutning, der kom til at påvirke udtrykket, var vores valg af lokation. Vi valgte at filme i et fotostudie, fordi det gav os fuld kontrol over lys, baggrund og tekniske forhold. Set i bakspejlet harmonerer det dog ikke helt med vores indholdsstrategi, hvor vi har lagt vægt på, at det visuelle udtryk skal fremstå autentisk og varmt. Et studie kan let virke for poleret og distanceret i forhold til den naturlige og hverdagsnære stemning, der opstår, når man filmer i mere hjemlige omgivelser. Omvendt gav studiet en god belysning og høj billedkvalitet, hvilket understøttede vores ønske om at fremstå professionelle og troværdige. På den anden side er jeg overbevist om, at vi også kunne have skabt et professionelt og troværdigt udtryk uden for studiet i andre omgivelser. Det ville nok kræve lidt mere planlægning og opmærksomhed på lysforhold, men det havde til gengæld kunnet give et mere autentisk og jordnært resultat, der måske havde passeret bedre til Blå Kors’ identitet og vores indholdsstrategi.

Hvis prototypen skulle gennemgå endnu en iteration, ville jeg have et særligt fokus på at videreudvikle appens funktionalitet og brugeroplevelse, så den i endnu højere grad imødekommer brugernes behov og Blå Kors’ formål.

Et oplagt sted at starte ville være login-funktionen. I denne iteration har den primært fungeret som en teknisk prototype, hvor formålet var at illustrere et simpelt login-flow. Selvom funktionen virker efter hensigten, er den ikke forbundet til en database, og brugernes oplysninger gemmes ikke sikkert. Hvis jeg skulle arbejde videre med appen, ville jeg derfor prioritere at koble login til en backend, der håndterer brugeroprettelse, kryptering af adgangskoder og sessionstyring. Det ville ikke kun øge sikkerheden, men også gøre løsningen mere realistisk og troværdig som prototype.

Samtidig kunne loginoplevelsen gøres mere brugervenlig og inkluderende. Den nuværende fejlbesked (“Forkert email eller password. Prøv igen.”) er fin nok, men den kommunikerer ikke særligt empatisk og giver ikke brugeren hjælp til at løse problemet. I stedet kunne jeg designe en mere guidende fejlfeedback, ved at supplere den eksisterende visuelle markering med korte og præcise forklaringer under felterne, så brugeren tydeligt kan se, hvad der skal rettes. Det kunne f.eks. være små tekstbeskeder, der informerer om, hvis e-mailformatet er ugyldigt, eller hvis et felt mangler input. Samtidig kunne appen tilbyde en ‘vis adgangskode-funktion, så brugeren nemmere kan opdage tastefejl. Derudover kunne det være relevant at tilbyde flere login-muligheder, fx via Google eller Facebook, da det ville gøre processen hurtigere og mere intuitiv for mange unge brugere.

I fremtidige iterationer kan brugervenligheden desuden styrkes gennem et filtreringssystem, hvor brugeren får mulighed for at sortere tøjet efter f.eks. farve, størrelse eller pasform. Det vil gøre det lettere at navigere i udvalget og finde relevante produkter hurtigt. Samtidig kan en mere fokuseret produktvisning reducere mængden af information, der præsenteres på én gang, hvilket kan mindske den kognitive belastning og skabe en mere rolig og overskuelig oplevelse.

Derudover kunne appens funktionalitet udvides med en mulighed for at gemme komplette outfits i en personlig liste, hvor brugeren både kan se og sammenligne de sammensatte looks. Her ville det være oplagt at inkludere en visning af den samlede pris for hele outfittet samt en sammenligning mellem genbrugsprisen og nyprisen. På den måde bliver appen ikke kun et redskab til at finde tøj, men også et visuelt og motiverende værktøj, der tydeliggør den økonomiske fordel og den bæredygtige gevinst ved at vælge genbrug.

Et andet udviklingsområde handler om det visuelle udtryk i produktbillederne. I den nuværende version er billederne funktionelle, men de fremstår ikke særligt æstetiske eller tilpassede avataren, hvilket påvirker helhedsindtrykket af appen. I en ny iteration ville det derfor være relevant at tage nye produktbilleder, der er mere visuelt tiltalende og konsistente i både lys og beskæring. Billeder, der matcher avatarens proportioner bedre, vil samtidig gøre det lettere at præsentere tøjet realistisk og inspirerende, hvilket kan styrke brugerens engagement og oplevelse af kvalitet.

Endelig ville jeg i en ny iteration lægge større vægt på brugertest og løbende feedback. I denne iteration var fokus primært at få en funktionel prototype op at stå, men næste skridt ville være at validere løsningen gennem observation og test med faktiske brugere. Det kunne give værdifuld indsigt i, hvordan målgruppen oplever appen i praksis — om de forstår funktionerne, føler sig trygge, og hvor eventuelle frustrationer opstår. På den måde kunne videreudviklingen baseres på konkret empiri frem for antagelser.

Et sidste område, der med fordel kunne videreudvikles, er designsystemet. I den nuværende version fungerer det som en god visuel rettesnor, men det kunne sagtens gøres mere fyldestgørende. Et styrket designsystem kunne f.eks. indeholde konkrete eksempler på, hvordan komponenter skal kodes, som det ses i designsystemet fra Borger.dk. Derudover mangler systemet retningslinjer for lister, datavisualisering og infografik. På siden om hjørner og radius kunne vi desuden uddybe brugen af skygger og streger, herunder fokusstreger, meningsbærende streger og dekorative streger. Det ville gøre systemet mere detaljeret og anvendeligt i praksis og samtidig sikre større konsistens i fremtidige designbeslutninger.

Samlet set har projektet givet mig en langt dybere forståelse for, hvor mange faktorer der spiller ind i udviklingen af et digitalt produkt. Processen har vist mig, hvor afgørende det er at arbejde struktureret og iterativt, men også at turde justere retningen, når virkeligheden ikke stemmer overens med planen. Jeg har især lært, hvor stor betydning det har at skabe et solidt teoretisk og metodisk fundament tidligt i processen, så de senere beslutninger træffes på et velinformeret grundlag. Samtidig har projektet gjort mig mere bevidst om balancen mellem æstetik og funktionalitet, og hvordan selv små detaljer som mikrointeraktioner, tone i fejlbeskeder eller valg af billedstil kan påvirke brugerens oplevelse og tillid til produktet.

Selvom jeg kan pege på flere områder, hvor jeg ville gribe tingene anderledes an næste gang, føler jeg, at jeg har udviklet mig markant både fagligt og samarbejdsmæssigt. Erfaringerne fra dette projekt har styrket min forståelse for digital kommunikation, brugercentreret design og samarbejde i kreative processer, og jeg tager dem med mig som et vigtigt afsæt for fremtidige projekter.