Introprojektet gik ud på at skabe en stopmotion-film baseret på to tilfældige ord. På den første dag af studiet skrev hver studerende to ord på to separate papirlapper: ét, der repræsenterede noget, vi elsker, og ét, der repræsenterede noget, vi hader. Disse lapper blev samlet i en pose, hvorfra hver gruppe trak to ord, der skulle danne grundlaget for vores film.
Min gruppe bestod af Tore, Emilie Esther, Rasha, Filip og mig, og vi trak ordene familie og fejlsøgning. Med modellervoks, karton og appen Stop Motion Studio skabte vi en visuel fortælling, der kombinerede vores to temaer på en kreativ måde.
Projektet gav os mulighed for at lære hinanden at kende, eksperimentere med stop motion-teknikker og udforske det kreative arbejde i en gruppe. Det var en sjov og lærerig proces, hvor vi fik indsigt i både historiefortælling og teknisk produktion.
Proces
Præ-produktion
Vi begyndte projektet med et indledende møde, hvor vi afstemte forventninger og delte vores første idéer om de to temaer. Vi diskuterede, hvordan ordene kunne tolkes og omsættes til en visuel fortælling, og vi eksperimenterede med forskellige koncepter.
For at skabe en klar fortællestruktur benyttede vi kontraktmodellen og Axel Olriks episke love. Kontraktmodellen er en narrativ model, hvor en hovedperson indgår en kontrakt, oplever en konflikt og gennemgår en prøvelse, inden kontrakten enten opretholdes eller brydes (Filmcentralen, 2025). Axel Olriks episke love beskriver narrative principper fra folkeeventyr, der skaber en genkendelig struktur og rytme. Et eksempel er tre-talsloven, hvor hovedpersonen ofte skal overvinde tre prøver eller besejre tre fjender. Loven bruges til at opbygge spænding og forventning hos læseren, men også til at vise, at svære udfordringer kræver flere forsøg (Ind i Dansk, 2025). I vores fortælling anvendte vi tre-talsloven ved at lade hovedpersonen møde tre afgørende karakterer under konflikten, hvorefter han kunne vende hjem til en lykkelig slutning.
Da vi havde fastlagt fortællingens struktur, begyndte vi at brainstorme omkring konflikten og de tre afgørende karakterer, som hovedpersonen skulle møde. Vi skrev alle idéerne ned på separate papirlapper og organiserede dem efterfølgende i en mindmap, som vist på billede 1.
Billede 1: Mindmap over idéer.
For at få et klart overblik over, hvordan filmscenerne skulle se ud, lavede vi et storyboard. Storyboardet kan ses på billede 2 og bestod af en række håndtegnede skitser, der illustrerede de vigtigste scener i filmen. Vi tegnede hvert billede med angivelse af kameravinkler, bevægelser og centrale handlinger. Dette hjalp os med at sikre, at vi havde en visuel rød tråd gennem hele fortællingen.
Billede 2: Storyboard.
Da storyboardet var færdigt, skrev vi replikkerne til hver scene og tilføjede dem til boardet (billede 3) for at gøre det nemmere at koordinere mundbevægelserne under optagelsen og synkronisere billede og lyd i redigeringen.
Billede 3: Storyboard med replikker.
Mens jeg skrev replikkerne, begyndte resten af gruppen at forberede kulisser og figurer til optagelsen. Vi brugte modellervoks til at forme karaktererne og karton til at lave baggrunde. Undervejs justerede vi figurerne for at sikre, at de var stabile nok til at stå selv og nemme at bevæge fra billede til billede.
For at opnå en ensartet belysning fandt vi et lokale uden direkte sollys og med mulighed for at styre lyset kunstigt. Vi placerede scenerne strategisk for at minimere skygger og sikre, at lyset forblev konstant gennem hele optagelsen. Til sidst fastgjorde vi kameraet på et stativ for at sikre, at det stod stabilt og for at undgå rystelser eller utilsigtede forskydninger i billedet (billede 4).
Billede 4: Kameraopsætning i scene 2.
Produktion
Da kulisserne og figurerne var klar, begyndte vi at tage billeder i appen Stop Motion Studio. Vi arbejdede systematisk ud fra storyboardet og flyttede karaktererne en smule mellem hvert billede for at skabe en flydende animation. Appens “onion skin”-funktion hjalp os med at holde bevægelserne konsistente ved at vise en gennemsigtig skygge af det forrige billede.
Selvom storyboardet gav os en tydelig retningslinje, oplevede vi under optagelserne, at nye idéer opstod spontant. Nogle scener fungerede bedre på en anden måde, end vi oprindeligt havde forestillet os, og vi valgte derfor at tilpasse vores optagelser i takt med, at vi fandt bedre løsninger. For eksempel ændrede vi åbningsscenen fra et totalbillede til en ultranær beskæring for at skabe en mere intens start. Derudover tilføjede vi et nærbillede af den grønne mand, mens han vrøvler, og et nærbillede af den lyserøde mand, der tager et drag af sin cigaret. Disse ændringer gjorde det lettere at se mundbevægelserne og cigarettens gradvise forkortelse, hvilket ellers ville være svært at opfange på afstand. Samtidig gjorde ændringerne filmen mere dynamisk og engagerende. For at lette synkroniseringen af mundbevægelserne med lyden under redigeringen, valgte vi at tage flere billeder af figurernes mundbevægelser end nødvendigt. Dette gav os større fleksibilitet i redigeringsprocessen, da vi let kunne klippe billeder fra eller øge animationens hastighed for at opnå præcis synkronisering med lyden.
Post-produktion
Efter optagelsen importerede vi billederne til iMovie, hvor vi klippede filmen sammen og finjusterede hastigheden på animationerne for at gøre bevægelserne mere flydende. Derefter indspillede vi replikkerne og synkroniserede dem med karakterernes mundbevægelser. For at forstærke stemningen i filmen tilføjede vi relevante lydeffekter og baggrundslyde, som fuglefløjt. Til sidst justerede vi de forskellige lydspor for at opnå en balanceret lydmix, hvor tale, lydeffekter og baggrundslyde kunne høres klart og fungere harmonisk sammen. Billede 5 viser, hvordan de forskellige lydspor er arrangeret under klippene i tidslinjen.
Billede 5: Skærmbillede af Imovie, hvor vi har klippet filmen sammen og tilføjet lydspor.
ResultatReflektion
Gennem introprojektet fik vi praktisk erfaring med stopmotion og værdifuld indsigt i den kreative proces fra idéudvikling til færdig film. Vi lærte, hvor gavnligt det er at planlægge, især ved brug af storyboardet, da det gav os et visuelt overblik og gjorde optagelserne mere strukturerede og effektive. Samtidig blev vi opmærksomme på, hvor vigtigt det er at være fleksibel i en kreativ proces – nogle af de bedste idéer opstod først undervejs, hvilket betød, at vi måtte justere vores plan løbende for at få et bedre resultat. Selvom vi undervejs måtte justere planen, stod det klart, at netop en veltilrettelagt plan gav os friheden til at eksperimentere og tilpasse os nye idéer uden at miste retningen i projektet.
Samarbejdet i gruppen var en af de mest givende dele af projektet. Vi erfarede, hvordan vores forskellige kompetencer og perspektiver kunne supplere hinanden og bidrage til en mere nuanceret og kreativ proces. Nogle af os havde stærke visuelle færdigheder og kunne hurtigt omsætte idéer til storyboardet, mens andre var mere teknisk orienterede og lettere kunne tage teten under optagelses- og redigeringsprocessen. Ved at udnytte hinandens kompetencer kunne vi arbejde målrettet uden at gå for meget på kompromis med kreativiteten, hvilket gjorde det muligt for os at skabe et mere gennemarbejdet resultat inden for den korte tidsramme.
Forbedringer
En af de største udfordringer var at få figurernes bevægelser til at fremstå jævne og flydende. Vi blev hurtigt bevidste om, hvor tidskrævende stopmotion er, og hvor vigtigt det er at arbejde med små, præcise justeringer for at skabe en naturlig og sammenhængende animation. For at forbedre filmens kvalitet kunne vi have øget antallet af billeder pr. sekund og lavet endnu mindre justeringer mellem hvert billede, da det giver en mere flydende og naturlig animation. Vi kunne også have planlagt replikkerne mere grundigt inden optagelserne for at sikre en bedre synkronisering mellem billede og lyd. For eksempel bevæger hovedpersonens mund sig kun, når han står stille, selvom han også taler, mens han går. Oprindeligt var det ikke meningen, at han skulle tale i bevægelse, men under redigeringen blev det nødvendigt at tilføje ekstra replikker for at gøre dialogerne mere naturlige. Derfor valgte vi at prioritere en mere flydende dialog frem for fuldstændig mundsynkronisering, selvom det betød, at animationen ikke blev lige så realistisk, som vi havde ønsket.
Gennem dialogen kunne vi også have tydeliggjort filmens temaer og budskab endnu mere. For eksempel kunne hovedpersonen i slutningen have sagt: “Undskyld, far. Jeg elsker dig – også med dine fejl,” i stedet for blot “Jeg elsker dig”. Imidlertid forsøgte vi at kompensere for dette ved at vælge en titel, der afspejler filmens temaer, hvor “fejlbarlig” refererer til “fejlsøgning”, og “far” refererer til “familie.”
Under optagelserne placerede vi figurerne efter det gyldne snit for at opnå en harmonisk balance i billederne. Vi kunne dog have forbedret kompositionen i totalbillederne ved at flytte figurerne tættere på mellemgrunden (billede 6). Dette ville ikke blot skabe en mere balanceret visuel helhed, men også forhindre, at hovedpersonens fødder til tider blev skåret af, da figurerne var placeret for langt nede i forgrunden. Derudover kunne en mere grundig gennemgang af optagelserne have hjulpet med at opdage og rette fejl som hånden i baggrunden. (”Mig og min fejlfulde far”, 00:53-00:56).
Billede 6: Et eksempel på vores billedekomposition, hvor figurerne er placeret i det gyldne snit, men også langt nede i forgrunden.
Afslutningsvis kunne vi have klippet filmen direkte i Stop Motion Studio frem for at bruge iMovie. Det ville have gjort os mere fortrolige med appens funktioner og dens anvendelsesmuligheder i fremtidige projekter.
Selvom der var områder, vi kunne have forbedret, er vi tilfredse med det færdige resultat og de færdigheder, vi har opnået undervejs. Samtidig gav projektet os værdifuld erfaring, som vi kan tage med os i fremtidige projekter.
