Herunder ses vores reklamevideo for Red Bull:

Set i bakspejlet står det klart, at vores proces var præget af en skæv prioritering mellem præ-produktion, produktion og postproduktion. Vi valgte bevidst at minimere tiden i præ-produktionsfasen for at få mere tid til produktion og redigering, da vi vurderede, at det var her, vi ville lære mest. Selvom det gav os længere tid med det tekniske udstyr og i postproduktionen, betød det også, at vores fortælling ikke var gennemtænkt tilstrækkeligt. Jeg tror, at resultatet havde fået mere dybde og en klarere retning, hvis vi havde investeret mere tid i at udvikle handlingsforløbet og bevidst arbejdet med fortællemodeller som berettermodellen. Havde vi struktureret reklamen ud fra denne model, kunne vi have opbygget en tydelig spændingskurve med anslag, præsentation, konflikt og klimaks, der ville gøre reklamen mere dramatisk (og forståelig) og samtidig understøtte Red Bull som den katalysator, der gør det muligt for karakteren at overvinde en udfordring, der ellers synes uoverkommelig.

Et alternativ kunne have været at bruge modellen Hook–Story–Offer, hvor vi først fanger seeren med en krog, derefter udfolder fortællingen og til sidst præsenterer produktet. Vores reklame indledes ganske vist med en krog, idet vækkeuret ringer kl. 04:00, og hovedkarakteren vågner brat. Scenen formår at fange opmærksomheden, men krogen kunne have været tydeligere, eksempelvis gennem en mere dynamisk bevægelse, en forstærket lyd af vækkeuret eller en kort tekstlinje, der signalerede temaet om at bryde grænser. En tekst som “Tid til at bryde grænser” eller “Nogle grænser brydes ikke på stadion, men i hverdagen” kunne have forstærket indledningen og givet seeren en skarpere indgang til fortællingen samt en klarere forståelse af reklamens budskab fra start.

Teknisk set var kamerabevægelserne en af vores største udfordringer. Vi valgte at filme med håndholdt kamera, hvilket gav fleksibilitet, men også mange rystede optagelser. Vi anvendte stabiliseringsværktøjet i After Effects til at reducere rystelserne, men det kunne ikke fjerne dem helt. Med en tripod kunne vi have opnået langt mere stabile optagelser, men vi ville samtidig have mistet fleksibiliteten i at bevæge kameraet frit. En mere ideel løsning kunne have været at anvende en gimbal, der kombinerer mobilitet med stabilitet. Dog ville det kræve, at vi optog med mobilkamera frem for professionelt udstyr, hvilket kunne have påvirket billedkvaliteten. En vigtig erkendelse for mig er derfor, at selv små tekniske beslutninger kan have stor indvirkning på slutresultatet, og at det er givende at eksperimentere med forskellige løsninger for at finde den rette balance mellem fleksibilitet og kvalitet.

Langt de fleste scener blev skudt statisk, hvilket skabte ro i billederne, men også en vis ensformighed. I en reklame, hvor energi og humor skal drive fortællingen, ville mere dynamiske kamerabevægelser som panoreringer eller tracking-shots have tilføjet visuel dynamik og fremdrift. Eksempelvis kunne en panorering foran UCL have givet en mere levende indramning. En dolly mod karakterens ansigt, når hun siger “ud af min komfortzone”, ville samtidig have fremhævet det humoristiske og ironiske lag. Hvis vi havde været lidt skarpere i postproduktionen, kunne vi også have simuleret dolly-effekten i After Effects ved at justere scale med keyframes. Tidspres og begrænset erfaring satte dog nogle begrænsninger, men jeg ser det som et område, jeg gerne vil udforske mere fremover.

Et andet område, hvor tidspresset blev tydeligt, var lyden. Vi tilføjede musik og foley til sidst i processen, og resultatet blev acceptabelt, men ikke helt godt. Baggrundsmusikken kunne have været afstemt bedre i forhold til replikkerne, og vækkeurets lyd kunne med fordel have været mere markant for at understøtte anslaget og forstærke fortællingens “hook”. I øjeblikket træder urets lyd ikke tydeligt frem, da den overdøves af baggrundsmusikken. Baggrundsmusikken blev desuden valgt meget hurtigt og med mere tid kunne vi sandsynligvis have fundet et stykke musik, der bedre matchede reklames ironiske tone.
Dette har lært mig, at lyd bør tænkes ind langt tidligere i processen, både i planlægning og i postproduktion, da lydsporet i høj grad former seerens oplevelse og kan være afgørende for, hvordan stemning og pointer bliver opfattet. I fremtidige produktioner vil jeg derfor prioritere at eksperimentere mere med både lydvalg og -sammensætning, så lyd og billede i højere grad arbejder sammen om at understøtte fortællingens udtryk.

Samlet set har workshoppen givet mig forståelse for, hvordan de tre produktionsfaser kan balanceres i praksis. Jeg har erfaret, at en grundigere præ-produktion skaber et stærkere fundament og gør selve produktionen mere målrettet og effektiv. Samtidig har jeg lært, hvor vigtigt det er at tænke helhedsorienteret i filmproduktion, da billedside, lydside og fortællestruktur hænger tæt sammen, og svagheder i én del påvirker helhedsoplevelsen. Jeg har især fået øjnene op for, hvordan små greb som en tydeligere hook, bevidste kamerabevægelser og bedre lydvalg kan løfte en produktion markant. Fremadrettet vil jeg være mere opmærksom på at investere tid i præ-produktionen og bruge fortællemodeller aktivt, så fortællingen bliver tydeligere og mere målrettet. Jeg vil også arbejde mere med kamerabevægelser og styrke mine færdigheder i premiere pro, så jeg kan levere stærkere produktioner.