I dette projekt har jeg udviklet min egen personlige præsentationsportfolio som afslutning på 1. semester. Projektet er individuelt og fungerer som eksamensprojekt, hvor jeg skulle designe og kode min portfolio fra bunden med udgangspunkt i HTML5 og CSS. Portfolien skulle præsentere mit personlige brand, mine kompetencer og relevante produktioner fra semesteret og samtidig være målrettet en specifik virksomhed eller branche, jeg gerne vil fange interessen hos.

Som en del af eksamen skulle jeg også udarbejde en infografisk plakat, der viser processen bag udviklingen af portfolien – fra idé til færdigt produkt. Derudover skulle jeg aflevere min procesportfolio, der samler alt det arbejde, jeg har lavet i løbet af semesteret, herunder opgaver, prototyper og refleksioner.

Projektet afsluttes med en mundtlig eksamen, hvor jeg skal præsentere mit arbejde og forsvare mine valg med afsæt i portfolien, plakaten og procesportfolioen.

Blogpost om studiegruppe:

https://proces.jsvarre.dk/projekt-3-studiegruppe/

Redegørelse for valg af virksomhed

I forbindelse med udviklingen af min portfolio har jeg undersøgt forskellige virksomheder og organisationer, der kunne være spændende at arbejde for. Her har UngTilUng og GirlTalk været blandt de organisationer, der umiddelbart tiltrak mig mest. Begge organisationer har en stærk visuel profil og små designteams, der arbejder med kampagner, illustrationer og infografik.

UngTilUng er en digital platform, der tilbyder viden, støtte og fællesskab til unge, der oplever mentale udfordringer. Deres grafiske udtryk er enkelt og inkluderende, hvilket afspejler deres mission om at gøre svære emner mere tilgængelige og mindre tabuiserede. Jeg tiltrækkes af deres måde at håndtere følsomme emner med varme og empati, og det ville give stor mening for mig at bidrage med visuel formidling, der støtter deres målgruppe.

GirlTalk er ligeledes en organisation med stærke værdier og en klar visuel profil, der skaber indhold, der informerer, engagerer og støtter unge piger. Deres designteam arbejder med alt fra kampagner og plakater til infografik og videoproduktion. Jeg tiltrækkes af deres evne til at bruge diverse medier til at formidle samfundsrelevante emner på en slagkraftig og vedkommende måde.

Begge organisationer kunne være attraktive arbejdspladser for mig, da de tager visuel kommunikation alvorligt og anvender design som et aktivt redskab til at skabe værdi, dialog og eftertanke. Samtidig er jeg bevidst om, at deres stærke visuelle identiteter og veldefinerede styleguides også sætter nogle naturlige rammer for det kreative arbejde. Jeg motiveres af at kunne eksperimentere med forskellige udtryk, teste idéer og bidrage med både konceptudvikling og visuel formidling. Derudover tiltaler det mig at indgå i et fagligt fællesskab, hvor jeg kan sparre med kollegaer, der brænder for det samme som mig. Derfor har jeg valgt at målrette min portfolio mod kreative bureauer, hvor der typisk er større variation i opgavetyper, kunder og stilarter.

Bureauer som We Are Heavy, Kontrapunkt og e-Types er alle eksempler på steder, hvor det kunne være spændende at arbejde. Jeg tiltrækkes af deres brede projektportefølje og muligheden for at arbejde med mange forskellige typer opgaver, da det skaber plads til faglig udvikling og kreativ udfoldelse.  Et bureau, der særligt har fanget min interesse, er Hello Monday. Jeg er vild med deres eksperimenterende og legende stil, og samtidig oplever jeg en dyb professionalisme, der hverken bliver selvhøjtidelige eller elitær. De formår at forene leg og strategi på en måde, der giver plads til det skæve, det nysgerrige og det menneskelige – alt det, jeg selv værdsætter i min kreative praksis. Jeg har desuden lagt mærke til, at de arbejder en del med projekter målrettet børn. Det er et område, jeg finder særligt spændende, fordi det kræver fantasi og evnen til at formidle komplekse budskaber på en enkel og engagerende måde. Som en ekstra gevinst har de base i Aarhus – tættere på min familie, hvilket også har betydning for mig.

Derfor har jeg valgt at målrette min portfolio mod Hello Monday.

Proces

Discovery – Indledende research og interview

I denne fase har jeg indsamlet data om Hello Monday for at få en dybere forståelse for deres værdier, arbejdsmetoder og hvad de søger hos en potentiel medarbejder. For at udvide perspektivet har jeg også undersøgt bureauer med en tilsvarende profil. Målet var at få tilstrækkelig indsigt til at kunne skræddersy min portfolio, så jeg præsenterer mig selv på en måde, der fanger deres interesse, samtidig med at jeg bevarer mit eget udtryk og formidler, hvem jeg er som multimediedesigner.

Som det første udarbejdede jeg et KWHL-diagram (billede 1), hvor jeg kortlagde, hvad jeg allerede vidste om bureauet, hvad jeg gerne ville vide mere om og hvordan jeg kunne tilegne mig denne viden. Diagrammet gav mig et struktureret overblik og fungerede som udgangspunkt for den videre research.

Herefter gennemførte jeg en indledende desk research, hvor jeg undersøgte deres tone of voice, tidligere projekter og visuelle udtryk. Samtidig undersøgte jeg jobopslag fra lignende bureauer for at identificere fællestræk i de kompetencer og kvaliteter, der efterspørges. Det gav mig en fornemmelse af, hvilke værktøjer, mindset og personlige egenskaber der vægtes højt i branchen.

For at supplere min forståelse af Hello Monday og deres rekrutteringsproces ønskede jeg at gennemføre et semistruktureret interview med en medarbejder fra bureauet (billede 2). Interviewet havde til formål at belyse, hvilke kompetencer bureauet efterspørger, hvad de lægger vægt på i rekrutteringsprocessen, og hvordan de definerer et godt samarbejde.

Da jeg desværre ikke fik svar fra Hello Monday, forsøgte jeg i stedet at kontakte Kontrapunkt. De havde dog for travlt til at deltage i interviewet. Derfor besluttede jeg at kontakte Creative United, et mindre kreativt bureau i Danmark. Selvom de adskiller sig fra Hello Monday i både størrelse og organisering, tænkte jeg, at deres perspektiver stadig kunne give relevant indsigt. Mange af de værdier og kompetencer, der efterspørges hos kreative rekrutteringsprocesser, er gennemgående på tværs af branchen, og et mindre bureau kan måske give et mere praksisnært og direkte billede af, hvad der typisk vægtes i forbindelse med ansættelser.

Alt det indsamlede materiale danner grundlag for den efterfølgende analyse og tolkning, som jeg fremlægger under “Interpretation”.

Discovery – Visual Research

Sideløbende med min desk research indsamlede jeg inspiration til min portfolio for at udvide mit perspektiv og åbne op for nye idéer. Derudover identificerede jeg aktuelle trends og tendenser for at sikre, at min portfolio fremstod relevant og moderne. Jeg kiggede blandt andet på Pinterest og søgte efter portfolier på Google. Her er nogle af de inspirationskilder, der har haft indflydelse på min designproces:

• Adham Dannaways Portfolio
  Jeg blev inspireret af hans minimalistiske stil og den måde, han præsenterer sine projekter. https://www.adhamdannaway.com/portfolio
  
• 12 Dishes
  Her fandt jeg inspiration i deres farvevalg og visuelle udtryk, som balancerer leg og professionalisme på en indbydende måde. Den stemning ønskede jeg at videreføre i mit eget design. https://12dishes.com
  
• Waaark Vision
  Jeg kan rigtig godt lide måden, Waaark har fremlagt deres kreative proces på. Jeg overvejede at gøre noget lignende i mit eget design med udgangspunkt i Design Thinking. Deres farvevalg og typografi inspirerede mig også. https://waaark.com/vision/
  
• Cabiz Portfolio
  Forsiden her gjorde indtryk. Den er stilren og enkel, men samtidig levende – især på grund af brugen af video. Det satte nogle tanker i gang om, hvordan jeg selv kunne gøre mit førstehåndsindtryk mere levende. https://cabiz.dk

Gennem min research bemærkede jeg flere gennemgående tendenser i designet af portfolier. Først og fremmest var der en udbredt brug af interaktive 3D-elementer, der tilføjede en ekstra dimension og dybde til portfolierne. Jeg bemærkede også en tydelig prioritering af responsivt design, hvor portfolierne var optimeret til både mobile enheder og desktops. Derudover var der en tendens til at anvende en enkel og intuitiv navigationsstruktur, der typisk bestod af sektioner som “Om mig”, “Projekter” og “Kontakt”, hvilket gjorde det nemt at finde frem til det ønskede indhold. Endelig bemærkede jeg, at mange portfolier benyttede et stort billede eller en stor video på forsiden, der først blev afløst af det øvrige indhold, når man begyndte at scrolle.

For at udvide min forståelse af de trends og tendenser, jeg havde identificeret gennem min primære research, supplerede jeg med sekundær research indhentet fra online kilder. Jeg stødte på to artikler, der gav mig yderligere indsigt i de centrale webdesigntrends for 2025:

• “Webdesign Trends 2025” fra Webhosting.
  https://webhosting.de/da/webdesign-trends-2025-fremtid-inspirationer-naturevolve/
• “2025 Web Design Trends & Best Practices” fra Elementor.
  https://elementor.com/blog/2025-web-design-trends-best-practices/)

Ud fra disse kilder opnåede jeg en dybere forståelse af, hvordan webdesign forventes at udvikle sig i de kommende år. Begge artikler bekræftede de tendenser, jeg havde observeret gennem min primære research, såsom øget brug af interaktive 3D-elementer og responsivt design. Desuden fremhævede de andre trends og tendenser, herunder anvendelsen af mikrointeraktioner for at forbedre brugeroplevelsen og større brug af minimalistisk design med fokus på diskrete farver og præcis typografi.

Interpretation – Definition af målgruppen

Efter jeg havde gennemført min research, begyndte jeg at analysere resultaterne. Mit primære fokus var rettet mod de kreative direktører og rekrutteringsansvarlige hos Hello Monday, da de udgør den centrale modtagergruppe for min portfolio. For at skabe større rækkevidde, definerede jeg også en sekundær målgruppe bestående af beslægtede bureauer med tilsvarende profil. Mit ønske var at finde en balance, hvor min portfolio både appellerede direkte til Hello Monday og samtidig kunne vække interesse hos beslægtede bureauer.

Min research viser, at Hello Monday lægger stor vægt på innovation og samarbejde, hvilket ses i deres tilgang til projekter. De har en flad struktur og ønsker at skabe en arbejdsplads hvor kreativ frihed og medarbejdertrivsel er i fokus. Derfor er deres kerneværdier også ”be nice”, ”team up” og ”help each other” (Hello Monday, u.å.a). En central del af deres arbejdskultur er, at de ikke kun søger dygtige fagfolk, men også personer, der kan fungere godt socialt i teamet. Som beskrevet af journalist, Joe Shepter:

“[…] if you want to work there, you don’t merely need to be good at your job. You also have to pass the ‘twelve-hour test.’ This isn’t a real test; rather, the team has to imagine what it would be like to sit next to you on a flight for twelve hours. If they can’t see themselves enjoying the experience, you won’t be hired.” (Shepter, J., u.å.).

Denne “twelve-hour test” afspejler, hvor vigtigt det er for Hello Monday at opretholde en positiv og venskabelig kultur, hvor medarbejderne både er fagligt dygtige og har en god kemi med hinanden.

Ifølge Jakob Kahlen, tidligere medarbejder hos Hello Monday, er bureauet en kreativ legeplads, hvor designere skaber “joyful digital experiences and visual identities that tickle brains, pleases eyes and connects the heart of brands to the heart of their consumers” (Kahlen, 2025). Dette vidner om bureauets fokus på at skabe løsninger, der både er æstetiske, vækker nysgerrighed og skaber en følelsesmæssig forbindelse mellem brand og modtager. Denne tilgang er et udtryk for bureauets mission om at “change the world one pixel at a time” (Hello Monday, u.å.c). Et særligt fokusområde i denne mission er at bygge “joyful experiences and products for kids” (ibid.). Disse produkter inkluderer digitale løsninger, der styrker børns selvtillid ved at undervise dem i kreative færdigheder.

For at sikre, at de kun engagerer sig i projekter, der harmonerer med deres værdier og ambitioner, benytter Hello Monday en evalueringsmodel kaldet The Five F’s: fun, fame, fortune, forward og footprint. Disse fem kriterier fungerer som et internt kompas, der hjælper dem med at træffe strategiske beslutninger om, hvilke projekter de vælger at gå ind i. Hver faktor repræsenterer en essentiel dimension af bureauets identitet:

• Fun: Arbejdet skal vække glæde og være sjovt.

• Fame: Projekterne skal have potentiale til at skabe opmærksomhed og styrke bureauets brand.

• Fortune: Projekterne skal have økonomisk værdi.

• Forward: Projekterne skal bidrage til innovation og fremdrift.

• Footprint: Projekterne skal efterlade en positiv indvirkning på mennesker, samfund og/eller miljø.
  (Hello Monday, 2016)

Den konsekvente udvælgelse af projekter afspejler en kultur, hvor det ikke kun handler om profit eller mængden af kunder, men om at engagere sig i arbejde, der skaber værdi på flere niveauer. Denne tilgang understøttes yderligere af bureauets grundlægger, Johanne Bruun Rasmussen, der understreger vigtigheden af at turde sige “nej” til projekter, der ikke stemmer overens med bureauets værdier (Hello Monday, 2016). Hello Monday sætter således værdier over økonomisk gevinst og er villige til at gå på kompromis med profitten for at forblive tro mod deres mission. Bureauet søger derfor medarbejdere, der deler dette værdigrundlag og tør stå fast på deres principper – selv når det går ud over indkomsten.

En tilsvarende tilgang ses hos andre bureauer i min sekundære målgruppe, herunder Kontrapunkt. På deres hjemmeside beskriver de, hvordan de samarbejder med aktører, der ønsker at gøre en reel forskel:

“We collaborate with thought-leaders to craft brands that not only reflect but also shape culture, setting new agendas and inspiring positive change worldwide.” (Kontrapunkt, u.å.)

Denne tilgang minder om Hello Mondays vægtning af “forward” og “footprint” og understreger, at kreative bureauer i dag ikke blot skal afspejle eksisterende værdier, men også være med til at forme nye idealer og skubbe kulturen fremad. Hos Kontrapunkt ses også en tydelig vægtning af, at arbejdet skal have en større mening:

“We believe it should be meaningful and impactful, not just for our clients’ shareholders but for the greater good.” (Kontrapunkt, u.å.)

Herfra kan det udledes, at forventningerne til medarbejdere i kreative bureauer er blevet udvidet. I dag vurderes vi ikke kun på vores tekniske færdigheder, men også på vores evne og vilje til at tage etisk ansvar gennem vores arbejde. Branding og design anses i stigende grad som kraftfulde værktøjer til samfundsmæssig forandring, og bureauer som Hello Monday og Kontrapunkt leder efter medarbejdere, der deler denne vision. Det handler ikke længere kun om at skabe æstetisk tiltalende løsninger, men om at bruge kreativt arbejde til at gøre en positiv forskel – både for kunderne og for verden omkring os.

Opsummerende kan ovenstående analyse visualiseres gennem The Golden Circle, der illustrerer, hvordan Hello Monday forener formål (WHY), metode (HOW) og produkt (WHAT) (billede 3). På baggrund af analysen vurderes det også, at bureauet placerer sig højt på værditrappen. På trin 3 formidler de tydeligt deres værdier og vision – både gennem deres projekter og deres ”Code of Honor” (Hello Monday, u.å.a). På trin 4 arbejder de målrettet for at hjælpe brands med at realisere deres potentiale gennem visuelle identiteter og digitale løsninger, der “tickle brains, please eyes and connect hearts” (Kahlen, u.å.). Endelig når de trin 5 ved konsekvent at vælge projekter ud fra The Five F’s, hvor særligt ‘Footprint’ – ønsket om at skabe positiv indvirkning – er en bærende faktor. Derudover bygger deres arbejde på en overordnet mission om at ”change the world one pixel at a time” – et formål, der rækker ud over selve produktet og den leverede ydelse.

Tone of Voice

Hello Mondays Tone of voice er præget af en balance mellem professionalisme og en personlig, afslappet karakter. På deres hjemmeside kommunikerer Hello Monday i et sprog, der er tilgængeligt, legende og imødekommende, samtidig med at det afspejler høj faglighed. Allerede i deres introduktion skriver de: “ We are here to make Monday a happy place.” (Hello Monday, u.å.a). Denne sætning vidner om en humoristisk og optimistisk tilgang, hvor de tager noget traditionelt negativt – mandag – og vender det til noget positivt og inspirerende.

Et væsentligt træk ved Hello Mondays tone of voice er, at de kommunikerer på engelsk, hvilket understøtter deres internationale appel og positionering som et globalt orienteret bureau. Ved at vælge engelsk som primært sprog kan de nå ud til et bredt publikum og tiltrække både designere og potentielle kunder på tværs af landegrænser. Samme tilgang ses hos bureauer som Kontrapunkt, e-Types og Stupid Studio, der ligeledes benytter engelsk i deres kommunikation.

Gennem hele hjemmesiden anvender Hello Monday et direkte og uformelt sprog. For eksempel omtaler de deres priser som “Shiny Things” og skriver: “We’re supposed to say we’re humbled, but we’re actually proud when we win awards. They’re not a perfect measure of creativity […] but they’re a sign we’re doing something right” (Hello Monday, u.å.b). Denne ydmyge og selvsikre tone understøtter billedet af et bureau, der både er ambitiøst og jordnært. De gør brug af korte, klare sætninger og slagkraftige formuleringer, hvilket skaber en følelse af energi og fremdrift.

Deres personlige karakter kommer også til udtryk i beskrivelserne af deres medarbejdere som ”Mondayteers”. De skriver blandt andet at: “Mondayteers are nice people […].” og præsenterer dem gennem private billeder og understøttende babyfotos (Hello Monday, u.å.a). Ved at kalde dem Mondayteers og inkludere elementer som private fotos signalerer de, at individualitet og autenticitet er værdsatte træk, og at de ikke søger en poleret facade, men ægte personligheder.

Samtidig afspejler tonen en høj grad af professionalisme, især når de præsenterer deres projekter. Her anvender de et mere fokuseret og kompetent sprog, f.eks. i beskrivelser som: “We create joyful digital ideas, products, brands, and experiences that connect the hearts of brands to the hearts of their consumers.” (Hello Monday, u.å.a). Her kombinerer de en følelsesdrevet fortælling med en klar forretningsforståelse, hvilket viser, at de ikke blot fokuserer på æstetik og kreativitet, men også på at skabe reelle resultater for deres kunder.

En tilsvarende balance mellem autenticitet og professionalisme kan ses hos bureauer i min sekundære målgruppe som Kontrapunkt, e-Types og Stupid Studio, hvor en kreativ og uformel tone kombineres med høj faglighed og fokus på at skabe relevante og resultatskabende løsninger (e-types, u.å; Kontrapunkt, u.å.; Stupid Studio, u.å.).

Viseult udtryk

På Hello Mondays hjemmeside er den visuelle stil præget af en kombination af leg og professionalisme. Den overordnede farvepalet er primært domineret af hvid (#FFFFFF), hvilket skaber et lyst og åbent indtryk. Sekundært anvendes sort (#000000) i illustrationer og grafiske elementer og knækket hvid med et strejf af orange (#F8F6F5) (billede 4). Denne farvepalet tilfører en blid varme, samtidig med at den bevarer et moderne og stilfuldt udtryk. Layoutet understøtter dette ved en god anvendelse af white space, som både giver ro til øjet og skaber et klart overblik.

Som det også kan ses på billede 4.1, er typografien præget af sans-serif fonte, der er letlæselige og moderne i udtrykket. Overskrifterne er skrevet med seriffer (antikva), hvilket giver et klassisk og mere formelt udtryk. Kombinationen af sans-serif og serif skaber en visuel kontrast, der forbedrer læsbarheden og det visuelle hierarki.

Billedstilen er en anden central del af Hello Mondays visuelle udtryk. Som tidligere skrevet er medarbejderbillederne personlige og uformelle med private billeder og babyfotos, der kommer frem, når der klikkes på billederne (billede 5). Dette understøtter bureauets værdier om autenticitet og en tæt, venskabelig arbejdsplads. Samtidig bruges animationer i en simpel og minimalistisk stil (billede 6). Disse animationer tilfører en legende og kreativ dimension, der komplementerer den uformelle og personlige tone i tekstindholdet.

Litteraturliste

• e-Types. (u.å.). e-Types. Hentet 28. april 2025, fra https://e-types.com/
• Hello Monday. (u.å.a). About. Hentet 28. april 2025, fra https://www.hellomonday.com/about
• Hello Monday. (u.å.b). Services. Hentet 28. april 2025, fra https://www.hellomonday.com/services
• Hello Monday. (u.å.c) Ramasjang Krea App. Hentet 28. april 2025, fra https://www.hellomonday.com/work/ramasjang-krea-app
• Hello Monday. (2016, 25. januar). The power of no. Medium. Hentet 28. april 2025, fra https://medium.com/hello-monday/the-power-of-no-18dc8a57c8a6
• Kahlen, J. (u.å.). Experienced creative director, brand & design advisor & mentor. Hentet 28. april 2025, fra http://jakobkahlen.net/about
• Kontrapunkt. (u.å.). Kontrapunkt. Hentet 28. april 2025, fra https://kontrapunkt.com/
• Shepter, J. (u.å.). Hello Monday. Hentet 28. april 2025, fra https://www.commarts.com/features/hello-monday
• Stupid Studio. (u.å.). Stupid Studio. Hentet 28. april 2025, fra https://stupid-studio.com/

Interpretation – Udvikling af persona

På baggrund af analysen udviklede jeg personaen Nicoline, der repræsenterer en arbejdsgiver fra Hello Monday og lignende kreative bureauer. (billede 7).

I arbejdet med Nicoline havde jeg fokus på at skabe en troværdig og realistisk figur, der både afspejler bureauets ambition om at skabe meningsfulde digitale løsninger og dets stærke fokus på samarbejde og etik. Som det fremgår af billede 7, har jeg desuden udviklet et specifikt scenarie, hvor Nicoline søger en medarbejder “med stærke grafiske kompetencer, der kan bidrage med grafisk design, motion design og visuel storytelling“. Jeg har valgt dette scenarie, da det afspejler min faglige interesse for grafisk design, motion design og visuel storytelling – områder, jeg gerne vil arbejde med i et bureau. Ved at definere Nicolines handlinger i rekrutteringsprocessen kunne jeg identificere, hvilke kompetencer bureauer typisk lægger vægt på, og hvilke krav der ofte er styrende i rekrutteringen af medarbejdere til denne type opgaver.

Udviklingen af Nicoline og det tilhørende scenarie gav mig et klart billede af, hvilke faglige og personlige kvaliteter jeg skulle fremhæve i min portfolio, hvilke projekttyper der ville være relevante at inkludere, og hvilket indtryk jeg ønskede at efterlade. På den måde blev Nicoline et konkret værktøj, der satte rammerne for både designet og Tone of Voice i min portfolio.

Ideation – Idégenerering

Med min persona som rettesnor begyndte jeg at generere idéer til min portfolio. Jeg startede med at lave en brainstorm for at få så mange idéer på bordet som muligt – en proces præget af divergent tænkning, hvor kvantitet og variation var i fokus (billede 7). På baggrund af brainstormen identificerede jeg tre forskellige koncepter til forsiden af min portfolio, som hver repræsenterede et særligt visuelt udtryk.

Den første idé tog udgangspunkt i et moderne og klassisk look med et stort billede af mig selv i fuld bredde og mit navn placeret i nederste tredjedel af billedet – en stil, der giver portfolien et personligt og umiddelbart autentisk udtryk. Den anden idé byggede på et mere grafisk udtryk med en minimalistisk vektortegning af en pige, der skulle forestille mig. Dette koncept lænede sig op ad det visuelle univers, man finder på Hello Mondays egen hjemmeside og havde et mere legende, men stadig stilrent udtryk. Den tredje idé var mere konceptuel og illustrativ: en forside med en tegning af jorden i rummet, hvor en astronaut sidder alene og kigger ned, ledsaget af teksten “Velkommen til mit univers”.

Jeg lavede hurtige skitser af alle tre idéer i mobilformat for at visualisere, hvordan de kunne tage sig ud i praksis (billede 8). Undervejs i skitseprocessen opstod nye idéer, som jeg inkorporerede i tegningerne. Skitserne hjalp mig med at vurdere styrker og svagheder ved de enkelte koncepter, og jeg valgte at arbejde videre med de to første idéer, da de bedst matchede det minimalistiske og professionelle udtryk, jeg ønskede at opnå.

Experimentation – Udvikling af wireframes og Mockups

Efter udvælgelsen af de to koncepter udarbejdede jeg en hi-fi wireframe, der gav et realistisk billede af forsidens struktur (billede 9). Herefter udviklede jeg to style tiles – én til hvert koncept – med fokus på at ramme et stilrent og professionelt udtryk. Den ene style tile var præget af grafiske elementer og havde et mere legende visuelt sprog (billede 10), mens den anden benyttede ægte billeder og fremstod mere personlig og klassisk (billede 11). Til sidst stylede jeg min hi-fi wireframe og lavede to mockups, som visualiserede de færdige forsider og fungerede som grundlag for evaluering til Silent Feedback (billede 12).

Experimentation – Silent Feedback

De to mockups tog jeg med til Silent Feedback, hvor jeg præsenterede dem for Andrea og mine medstuderende. Her modtog jeg konstruktiv feedback, der tydeliggjorde styrker, svagheder og forbedringspotentiale i de enkelte designs (se billede 13).

Som vist på billede 13 pegede feedbacken især på følgende punkter:

• Ikonerne bør forsimples – de opleves som for detaljerede.
• Tekststørrelsen på mobil er for lille, særligt under ikonerne.
• I mockup 2 er der stilforvirring; det grafiske udtryk og ikonerne spiller ikke sammen.
• Den legende tekst blev fremhævet som et positivt element.
• Sans-serif som brødtekst fungerer godt og understøtter det ønskede udtryk.

Parallelt med feedbacken gennemførte jeg en form for A/B-test, hvor mine medstuderende blev bedt om at vælge deres foretrukne mockup og begrunde deres valg (se billede 14). Resultatet viste en tydelig overvægt til fordel for koncept 1, der blev beskrevet som mere personligt, relaterbart og professionelt. De få, der foretrak koncept 2, fremhævede farvevalget som en styrke og mente, at de grafiske elementer i højere grad matchede målgruppen og det visuelle univers, man kender fra Hello Monday.

Feedbacken har fået mig til at reflektere over, hvordan jeg kan kombinere de bedste elementer fra begge koncepter for at skabe et bedre og mere målrettet design. Særligt har det sat gang i en refleksion over mit valg af ikoner og layout, hvor jeg nu er mere opmærksom på vigtigheden af enkelhed, repetition og læsbarhed – især på mindre skærme. Derudover har feedbacken fået mig til at overveje, om min portfolio burde være på engelsk frem for dansk, da Hello Monday selv kommunikerer på engelsk på deres hjemmeside.

Interpretation – KEEP IT SIMPLE

Dagen efter Silent Feedback havde jeg et interview med den kreative direktør hos Creative United – og det satte virkelig tingene i perspektiv. Jeg blev hurtigt klar over, at jeg havde gjort det hele mere kompliceret, end det behøvede at være. Hos dem handler det ikke om at overbevise med store armbevægelser, men om at kommunikere klart, ærligt og visuelt stærkt. Her er de pointer, jeg tog med mig:

• Vis, hvad du kan – kort og præcist: De har ikke tid til romaner. Din portfolio skal være overskuelig og tydelig. Hellere tre stærke cases end ti utydelige. Vis din tankeproces og hold det simpelt: Hvad var opgaven, hvad var idéen, og hvordan løste du den?
• Vis, hvem du er: De vil gerne se, at du har en selvstændig stemme og kan tænke i koncepter. Din portfolio skal afspejle, hvem du er – ikke hvem du tror, de gerne vil have, du skal være.
• Show it, don’t tell it: De kigger efter solidt håndværk – god typografi, farveforståelse, layout og at man kan navigere sikkert i Adobe-pakken. De vil ikke læse lange beskrivelser af dine kompetencer. Kompetencerne skal kunne ses og fornemmes i selve opbygningen af din portfolio og de projekter, du viser frem.
• Vær specifik: Multimediedesign er et bredt felt, og du kan ikke være ekspert i alt. Find dit fokusområde og dyrk det. Det gør dig både mere skarp og mere interessant for dem, der leder efter netop dét, du brænder for.

Experimentation – Død, ødelæggelse og redesign

Som tidligere nævnt var interviewet lidt af en øjenåbner, og efter et lille mentalt breakdown besluttede jeg mig for at ændre meget af mit koncept. Med sigte på målgruppen var målet stadig at fremstå professionel og tillidsvækkende. Dog ville jeg gerne udtrykke min egen personlige stil noget mere og lade min portfolio afspejle, hvem jeg er – ikke bare hvad jeg kan.

Jeg lavede nye skitser og nye wireframes med fokus på enkelhed og overblik. Derefter justerede jeg min styletile, så farver, typografi og grafiske elementer i højere grad underbyggede mit visuelle udtryk. Til sidst lavede jeg nye mockups, hvor jeg forsøgte at bruge elementerne fra min style tile til at skabe et tydeligt hierarki og visuel balance, så udtrykket blev mere rent og fokuseret.

Wireframes, mockups og style tile kan ses i billederne 15–17.

Tone of Voice – Jeg sagde: “Det er bare tekst.” Min hjerne sagde: “Nej, det er din sjæl i Helvetica.”

Efter udviklingen af mine nye mockups gik jeg i gang med at finpudse indholdet, så det matchede den tone og karakter, jeg ønskede at udtrykke for at fremhæve min personlighed og appellere til kreative bureauer som Hello Monday og Creative United (se TOV til højre i billede 17).

Jeg legede med sproget i alle dets afskygninger og bevægede mig frem og tilbage mellem faserne i Design Thinking. Særligt mellem Ideation og Discovery, hvor jeg først producerede en lang række tekstudkast og oneliners til hver sektion – for derefter at kassere dem, søge ny inspiration og begynde (nærmest) forfra. Det var en iterativ proces præget af både divergent og konvergent tænkning: I den ene ende tillod jeg mig selv at tænke frit og eksperimenterende, mens jeg i den anden strammede op og traf bevidste valg om, hvilken stemme jeg ville kommunikere med.

Da jeg endelig(!!) fik styr på det overordnede indhold, begyndte jeg at arbejde i detaljen. Jeg nussede med verberne for at sikre et aktivt sprog, der kunne signalere handlekraft og initiativ. Passivkonstruktioner blev systematisk luget ud, fordi jeg gerne vil fremstå som en person, der handler og tager ansvar (ironisk nok er det her en passivkonstruktion, men altså… hvem siger, at jeg vil fremstå handlekraftig her?).

Samtidig forsøgte jeg at inddrage inkluderende formuleringer, der appellerer til fællesskab og kreativt samarbejde. Jeg skriver blandt andet “… hvor idéer udvikles i fællesskab” og “… samarbejde med passionerede teams, der sætter kvalitet og kreativitet i højsæde”. Jeg har valgt at gøre dette, fordi min målgruppe vægter samarbejde højt, og derfor har det været vigtigt for mig at signalere, at jeg både kan og vil indgå i netop dét. Som afrunding på min kontaktside har jeg desuden tilføjet sætningen “… gerne med kaffe i koppen og grin i luften” – for at bryde med den formelle distance og fremstå imødekommende, jordnær og bare lidt mindre LinkedIn.

Derudover gennemgik jeg teksten med fokus på adjektiverne, da de er helt centrale for tekstens tone og karakter. Jeg eksperimenterede blandt andet med betegnelser som grafisk “nørd”, “perfektionist”, “ildsjæl”, “himmelstormer”, ”entusiast”, ”detaljerytter”, ”kraftcenter”, ”intiativtager” og ”flueknepper” (kært barn har mange navne). Valget faldt på “himmelstormer”, fordi det både signalerer ambition, energi og kreativitet – uden at virke elitært, introvert eller udslidt. Dog er jeg stadig i tvivl, da det også kan virke lidt selvpromoverende, men jeg vælger at gå med det for nu.

Og måske tænker du nu: “Hvorfor rager det mig? Vi er multimediedesignere, ikke tekstforfattere.”
Men hallo – det handler om det samlede indtryk 😤

C.R.A.P-Principperne

Under udviklingen af min præsentationsportfolio har jeg bevidst anvendt C.R.A.P-principperne til at skabe et overskueligt, æstetisk og brugervenligt layout. Principperne har hjulpet mig med at strukturere indholdet og styrke det visuelle hierarki med det formål at præsentere mit arbejde professionelt og overbevisende over for potentielle arbejdsgivere i den kreative branche.

Contrast

• Farvebrug (WCAG):
  Jeg har anvendt en triadisk farvepalette (#D68C87, #CDD687, #6E98C2), hvor den varme rosa dominerer, og de to øvrige anvendes subtilt til detaljer (billede 18). Dette er gjort for at skaber liv i designet uden at fremkalde visuel støj, der kan reducere læsbarheden. Samtidig har jeg valgt den mørke baggrund (#222222) og den lyse tekstfarve (#2F2F2F) for at skabe kontrast, der fremmer læsbarhed. Jeg har undgået at bruge ren sort (#000000) og ren hvid (#FFFFFF), da disse kontraster kan virke overvældende for øjet og skabe træthed ved længere tids læsning. For at sikre, at kontrasterne lever op til WCAG’s tilgængelighedskrav, har jeg anvendt Adobes kontrasttjekker til at evaluere farvekombinationernes kontrastforhold i forhold til WCAG 2.1-standarderne. Alle de anvendte farvekombinationer opfylder kravene om et minimum kontrastforhold på 4,5:1 for normal tekst og 3:1 for stor tekst (18pt.<) og ikke-tekstbaseret indhold. Dette sikrer god læsbarhed og tilgængelighed for brugere med synsnedsættelser.
• Markering i længere tekst:
  På informationsrige sider (fx “Om mig”) har jeg fremhævet nøgleord i blå og med højere vægt. Det styrker skimbarhed og læsevenligheden uden at læseren mister overblikket eller går glip af tekstens budskab (billede 19).
• CTA-knapper:
  For at gøre navigationen nem og overskuelig har jeg givet mine CTA-knapper en tydeligere vægt og ladet dem skifte farve til #6F9BC3 ved hover. Den samme blå farve bruges til at vise, hvilken side man er på, så det altid er klart for brugeren, hvor de befinder sig på hjemmesiden.

Repetition

• Style tile:
  Jeg har udarbejdet en style tile og anvendt ens skrifttyper, farver og ikoner på tværs af hele hjemmesiden. Det betyder, at brugeren hurtigt lærer “systemet” at kende og får en sammenhængende og genkendelig oplevelse.
• Gentagelse af nøgleelementer:
  Jeg har gentaget elementer som skillelinjer, illustrationer og billedstil på tværs af siderne, hvilket skaber et konsistent udtryk og gør det lettere for brugeren at navigere og forstå indholdet.

Alignment

• Grid og Autolayer:
  Jeg har anvendt grid for at sikre, at alt indhold – fra navigationsbar til footer – følger en fælles vertikal akse, hvilket skaber et jævnt og sammenhængende flow ved scroll. Med Auto-Layer har jeg justeret afstande mellem billeder og ikoner og sikret, at skillelinjer står præcist på linje (billede 20).
• Typografi:
  Jeg har sat alle brødtekstbokse (p) til en bredde på 597 px, så antallet af tegn pr. linje (CPL) holder sig inden for det anbefalede interval på 60–75, og boksene ikke overlapper midterlinjen. Samtidig har jeg venstrestillet alle tekster og sikret, at linjehøjder (leading) er ensartet på tværs af siderne og følger min style tile. Det skaber visuel ro og læsevenlighed.

Proximity

• Logisk gruppering af elementer:
  Jeg har placeret relaterede elementer (fx overskrift, brødtekst og projektbilleder) tæt sammen for at danne visuelle enheder, der fremmer forståelsen af, hvad der hører sammen. I footeren (billede 20) ses samme princip: Kontaktoplysningerne er samlet ét sted og adskilt fra navigationselementerne, hvilket understøtter en tydelig struktur.
• Gruppering i tekstsektioner:
  Jeg har skabt struktur i længere tekstsektioner ved at øge afstanden mellem afsnit. Det skaber en visuel rytme og gør informationerne lettere at overskue. 
• White space:
  Jeg har arbejdet bevidst med white space omkring tekstblokke, billeder og sektioner for at give indholdet plads til at ånde. Det styrker læsbarheden og skaber et roligt og overskueligt layout. Jeg har forsøgt at skabe en balance, så der er god white space uden at elementerne føles adskilte.

Kodning – Fra mockup til (nogenlunde) funktionel portfolio

Efter udarbejdelsen af mine mockups og en afklaring af de praktiske rammer for indhold og struktur, igangsatte jeg kodningsprocessen med udgangspunkt i mobile first. Jeg startede med at optimere mine billed- og videofiler, hvor jeg brugte SVGOMG (https://svgomg.net/) til at komprimere mine SVG-filer og CloudConvert (https://cloudconvert.com/) til at konvertere mine PNG- og JPG-filer til WebP og mine videofiler til MP4. Dette gjorde jeg for at reducere filstørrelserne og dermed forbedre hjemmesidens indlæsningstid og performance, hvilket er afgørende for brugeroplevelsen.

Derefter begyndte jeg at opbygge mine HTML-filer. Her forsøgte jeg at anvende semantiske tags i kombination med BEM-metoden (Block, Element, Modifier) for at skabe en struktureret og genkendelig opbygning af min kode. Med HTML-strukturen på plads overgik jeg til CSS-delen, hvor jeg oprettede et globalt stylesheet (global.css) og definerede de generelle styles, der går igen på tværs af alle siderne – herunder farveskema og typografi. Ved at samle mine generelle designværdier i :root-sektionen af min CSS, kunne jeg hurtigt og nemt lave ændringer ét sted, som automatisk blev slået igennem på hele hjemmesiden.

Efterfølgende stylede jeg header og footer og organiserede bodyindholdet på de enkelte sider, så placeringen og det visuelle hierarki matchede mine mockups bedst muligt. Jeg tog udgangspunkt i de målangivelser og spacing-værdier, jeg havde defineret i Figma, og brugte Figma Developer Tool som guide i processen. Derudover brugte jeg border-style som et visuelt hjælpemiddel til midlertidigt at tegne kanter rundt om mine elementer (billede 21). Det gjorde det nemmere at få overblik over layoutet, se hvordan indholdet var placeret, og rette op på eventuelle fejl i opbygningen. 

Som nævnt arbejdede jeg med en mobile first-tilgang, hvilket betyder, at jeg først kodede til mobilvisning og derefter brugte media queries til at skalere layoutet op til større skærmstørrelser. Jeg valgte denne tilgang, fordi størstedelen af brugere i dag tilgår websites via mobilen, og det er derfor afgørende, at indhold og funktionalitet fungerer optimalt på netop den enhed.

Gennem hele processen benyttede jeg validatorerne fra W3C til at kontrollere mine HTML- og CSS-kode for fejl og sikre, at siden lever op til gældende standarder. Derudover har jeg brugt W3School(!), Scrimba og YouTube-tutorials til at forstå og implementere konkrete kodeprincipper. Jeg har desuden sparret med min studiegruppe og medstuderende fra både 2. og 3. semester, der har bidraget med konstruktiv feedback og konkrete kodeforslag undervejs i processen.

Studiemakker på tværs – Hi-fi-prototype og feedback

Tidligt i kodningsprocessen lavede jeg en hi-fi-prototype af min mockup for at kunne teste navigation, layout og funktionalitet i praksis. Prototypen tog jeg med til det afsluttende møde med min studiemakker-på-tværs-gruppe, hvor jeg bad dem afprøve løsningen og give feedback. Formålet var at identificere forbedringsmuligheder, før jeg kom for langt med kodningen.

Læs mine refleksioner over mødet og den modtagne feedback her:

https://proces.jsvarre.dk/studiemakker-pa-tvaers/

Et brugervenligt løft – redesign af links, typografi og layout

Selvom jeg ikke modtog så mange relevante forslag til forbedringer af min portfolio, valgte jeg alligevel at lytte til min mavefornemmelse og redesigne mine links/knapper, forfine mine produktbilleder, justere min farvepalette og ændre typografi. Derudover valgte jeg at udvide min portfolio med 6 undersider, hvor hvert projekt skulle beskrives hver for sig. Dette valg blev truffet med sigte på min persona, der ikke kun ønsker at se produkter, men også refleksioner og processen bag.

Jeg indledte med en kort visual research, hvor jeg undersøgte forskellige knapdesigns fra moderne portfolier og kreative bureauer for at få inspiration til, hvordan jeg kunne redesigne mine links. Her fokuserede jeg især på form, farve og hovereffekter, der kunne skabe blikfang uden at skade det minimalistiske udtryk, jeg ønskede at bevare. Jeg blev særligt inspireret af knapperne på billede 22 og valgte at gå med en knap i “pille”-form. 

Efterfølgende valgte jeg at justere min farvepalette for at skabe mere ro i designet. Jeg beholdt den blå farve, da den signalerer professionalisme, stabilitet og pålidelighed og tilføjede orange som accentfarve for at skabe kontrast. Til gengæld valgte jeg at fjerne den rosa farve, hvilket kostede en smule personlighed i udtrykket. For at opveje dette ændrede jeg samtidig min typografi med henblik på at tilføre designet et mere kreativt og selvsikkert præg – i tråd med min tone of voice. Jeg skiftede fonten til mine overskrifter og underoverskrifter fra Playfair Display til Rammetto One, og både H2 og brødteksten blev ændret fra hhv. Playfair Display og Lato til Montserrat Alternates. Dette skift var et bevidst forsøg på at bevæge mig væk fra det klassiske og lidt højtidelige udtryk, som seriffer ofte giver, og i stedet skabe et look, der fremstår mere moderne, legende og tilgængeligt.

Mit valg til overskriften faldt netop på Rammetto One, da jeg mener, at den tilfører karakter og styrke, mens Montserrat Alternates bidrager med “lethed” og god læsbarhed. Kontrasten mellem de to fonte skaber desuden et tydeligt hierarki og understøtter brugervenligheden, mens gentagelsen af Montserrat Alternates i både H2 og brødtekst skaber visuel sammenhæng  i layoutet. Her trækker jeg bevidst på flere af C.R.A.P.-principperne, særligt kontrast og gentagelse.

Da jeg havde redesignet mine links, justeret min farvepalette og ændret typografien, opdaterede jeg min style tile, så den afspejlede de visuelle ændringer, jeg havde foretaget. Style tilen fungerede som et samlet overblik over designprincipperne og sikrede visuel konsistens på tværs af min portfolio (billede 23).

Efterfølgende lavede jeg en brainstorm og skitsetegninger af min underside for at afprøve forskellige layoutidéer og strukturer, der kunne præsentere hvert projekt på en overskuelig måde (billede 24). Skitserne dannede grundlaget for min wireframe, hvor jeg testede forskellige placeringer af billeder, tekstbokse og call-to-actions for at sikre et brugervenligt design (billede 25). Jeg lagde især vægt på at skabe en fleksibel og genanvendelig struktur, så jeg kun behøvede at kode én grundskabelon i HTML. Det betød, at jeg kunne spare tid i udviklingsfasen ved at genbruge layoutet på tværs af undersiderne – jeg skulle blot udskifte tekst og billeder afhængigt af det konkrete projekt.

Samtidig arbejdede jeg med at opdele indholdet i korte tekstsektioner med en maksimal linjelængde på 70 tegn (desktop) for at forbedre læsbarheden. Når linjer er for lange, tvinges øjet til at bevæge sig mere, hvilket hurtigt kan føre til træthed og koncentrationstab. Ved at holde linjerne inden for 60–70 tegn kan læseren lettere overskue både start og slutning af linjen, hvilket skaber en mere behagelig læseoplevelse.

Jeg anvendte også CRAP-principperne aktivt: høj kontrast mellem tekst og baggrund for læsbarhed, ensartet justering af elementer for visuel orden, gentagelse af designelementer for genkendelighed og passende afstand (proximity), så beslægtede elementer blev grupperet logisk. For at understøtte navigationen og sikre en intuitiv brugerrejse, placerede jeg desuden en knap i bunden af hver projektside, der førte brugeren tilbage til oversigten på produktsiden. Det reducerer kognitiv belastning ved at give brugeren en klar mulighed for at orientere sig og bevæge sig tilbage uden at skulle scrolle op eller bruge browserens navigation.

Derudover indsatte jeg tags i bunden af siderne, som relaterede sig til de emner, værktøjer og metoder, jeg havde anvendt i det pågældende projekt. Disse tags har en dobbelt funktion: De skaber overblik for brugeren, der hurtigt kan danne sig et billede af projektets faglige indhold, og de styrker samtidig portfoliens semantiske struktur – det vil sige, at de hjælper med at organisere indholdet på en meningsfuld måde, så både brugere og søgemaskiner lettere kan forstå, hvad siderne handler om. Det gør det nemmere for f.eks. Google at indeksere min portfolio korrekt og forbedrer dermed chancen for, at mine projekter bliver vist i relevante søgeresultater.

Da wireframen var på plads, lavede jeg en mockup af en af undersiderne, hvor jeg overførte farver, typografi og knapdesign fra min style tile. Det gav mig mulighed for at se, hvordan det samlede visuelle udtryk fungerede med faktiske billeder og tekst, og justere, hvis noget i designet alligevel ikke fungerede i praksis. Mockuppen fungerede samtidig som en konkret rettesnor i kodningsfasen og gjorde det lettere at oversætte designbeslutningerne til HTML og CSS.

Fortsættelse af kodning

Da mit nye design var på plads, fortsatte jeg med kodningsdelen. Jeg startede med at redesigne mine links, som i første version blot var markeret med font-weight: 600 og lidt margin. Selvom det fungerede teknisk, manglede de visuel kontrast og adskilte sig ikke tilstrækkeligt fra brødteksten. I stedet udformede jeg links som tydelige knapper med en animeret hover-effekt. Jeg justerede desuden padding, border-radius og farver, og brugte den blå farve fra min style tile (#6e98c2) for at skabe visuel sammenhæng – i tråd med repetition-princippet fra CRAP-modellen. 

Da jeg havde placeret alle knapper, begyndte jeg skrive de uddybende tekster om hvert enkelte projekt og opbygge en fælles HTML-struktur, der skulle anvendes på alle projektsiderne. Derefter stylede jeg undersiderne og lavede nye mockups af produkterne, der kunne bruges på projektsiden og undersiderne. Til sidst gik jeg i gang med at finjustere layoutet og optimere designet til mobilvisning. Jeg undersøgte blandt andet, hvordan man bedst arbejder med fleksible størrelser på tekst og billeder, og på baggrund af min research gennemgik jeg hele min CSS og erstattede faste pixelværdier med rem-enheder, så elementerne skalerer bedre på tværs af skærmstørrelser.

Da jeg havde færdiggjort hele min kode, gik det op for mig, at jeg havde lavet nogle grundlæggende fejl. Jeg havde ikke navngivet mine HTML-klasser korrekt efter BEM-metoden og opdelt mine styles i flere separate stylesheets, hvilket skabte unødvendig kompleksitet. Samtidig havde jeg lavet så mange dumme løsninger, at jeg nærmest ikke selv kunne overskue min kode. Derfor besluttede jeg at læse op på det hele igen og rydde op i min kode.

Jeg begyndte med at sætte mig grundigere ind i BEM-metoden og omskrev derefter mine klassenavne, så de blev mere semantiske og modulopbyggede. Det gjorde det lettere at forstå, hvilke elementer der hørte sammen, og det gav mig samtidig et mere overskueligt overblik over strukturen i min HTML og CSS. Herefter besluttede jeg at samle alle mine styles i ét stylesheet i stedet for at have dem spredt ud i flere forskellige filer. Det havde jeg ellers troet var smart til at holde overblik, men i praksis gjorde det bare det hele mere rodet og forvirrende. Da jeg fik samlet det hele ét sted, kunne jeg meget nemmere se, hvad der egentlig foregik – og jeg opdagede også hurtigt nogle fejl og gentagelser, som jeg ellers ikke havde lagt mærke til. Jeg begyndte også at bruge mere ensartede navne og tænke mere over, hvordan jeg kunne genbruge mine styles. Det gjorde det super nemt at justere ting som farver og mellemrum, uden at jeg skulle lede efter dem ti forskellige steder. Jeg kunne mærke, at det gav mig en meget større ro og kontrol, når jeg sad og arbejdede videre med layoutet.

Til sidst testede jeg det hele og finjusterede de sidste detaljer, indtil det så nogenlunde ordentligt ud. Jeg blev aldrig helt tilfreds med resultatet, men oprydningsarbejdet viste sig faktisk at være det mest lærerige (også selvom det var lidt hårdt). I stedet for bare at skynde mig mod en færdig løsning, fik jeg en langt bedre forståelse for min egen kode og de principper, jeg arbejdede med. Det gav mig en følelse af overblik og kontrol – og selvom projektet ikke endte perfekt, var det ret tilfredsstillende at mærke, at jeg havde rykket mig.

Evolution – Næste skridt i processen?

Næste skridt i processen er at gennemføre en række brugertests på min hjemmeside for at identificere konkrete forbedringsmuligheder. Mit mål er at udføre fem tests, da undersøgelser viser, at 5-8 brugertests typisk afdækker op mod 75 % af fejlene på en hjemmeside. Samtidig vil jeg forsøge at rekruttere 5 testpersoner fra den primære målgruppe. Dog har jeg erfaret, at det er superudfordrende at få kontakt til målgruppen og derfor er min alternativ plan at inddrage testpersoner, der som minimum beskæftiger sig med rekruttering af medarbejdere. Det burde være muligt.

Som forberedelse til testene har jeg udarbejdet en testbeskrivelse og en testplan (se filer forneden). Jeg har valgt at anvende Retrospective Probing som testmetode, da den giver testpersonen mulighed for at reflektere over sine handlinger i løbet af testen. Denne metode bringer os tættere på et realistisk scenarie, hvor testpersonens beslutningsproces minder om den, de ville have i en faktisk arbejdssituation.

Testens scenarier er udviklet med udgangspunkt i min persona, Gitte, som repræsenterer en arbejdsgiver i et kreativt bureau, der er i færd med at rekruttere en ny medarbejder (billede 6-7). Ved at lade testpersonerne gennemføre opgaver baseret på Gittes brugerrejse sikrer jeg, at testningen ikke kun evaluerer enkelte funktioner, men afspejler en sammenhængende og realistisk brugeroplevelse.

Hvis jeg ikke lykkes med at rekruttere deltagere fra målgruppen, vil jeg benytte disse scenarier aktivt til at sætte testpersonerne i det rette mindset – så de i højere grad agerer som en arbejdsgiver i en lignende kontekst. Lykkes det mig derimod at rekruttere relevante testpersoner, vil jeg i højere grad lade dem handle intuitivt, for at få et uforstyrret indblik i deres naturlige adfærd under en rekrutteringsproces.

Resultat

Link til min hjemmeside:

https://jsvarre.dk

Og til dig der heller ikke orker at læse min lange roman om processen 💩 👇🏼

PlakatDownload

Reflektion

Det er ingen hemmelighed, at dette projekt har været vildt udfordrende – ikke bare fagligt, men også mentalt. For det handlede ikke kun om at vise mine kompetencer. Det handlede også om at turde stå ved, hvem jeg er, og hvordan jeg tænker som designer.

Jeg har altid haft høje ambitioner – og et indre ideal om, at hvis noget kan gøres bedre, så skal det gøres bedre. Det giver mig en stærk drivkraft, men også en tendens til at blive ved, indtil alt føles helt rigtigt. Og det er en udfordring i et fag som multimediedesign, hvor der sjældent findes et facit. Her er der ofte flere løsninger, som alle kan være lige gode – afhængigt af kontekst, målgruppe og intention. Det kræver noget mere end bare “at gøre det rigtigt”. Det kræver refleksion, argumentation og evnen til at tage valg uden sikkerhed for, at det er det bedst mulige. Den erkendelse har jeg måttet vende tilbage til igen og igen.

Jeg tog afsæt i Design Thinking, og selvom modellen lægger op til en nogenlunde lineær proces, så blev min virkelighed langt mere rodet og levende. Jeg startede med Discovery, hvor jeg undersøgte, hvad bureauer som Hello Monday lægger vægt på. Jeg dykkede ned i deres æstetik, deres sprog, deres måde at tænke på – og begyndte så småt at forme en retning for mit eget udtryk. Men hele vejen igennem måtte jeg pendle mellem faserne. Hver gang jeg syntes, jeg havde fundet et svar, dukkede der nye spørgsmål op. Og det var egentlig frustrerende. Men også lærerigt. For jeg opdagede, at design ikke er en lige linje. Det er et loop af tvivl, afprøvning og justering.

Mit største benspænd i processen var min egen perfektionisme. Jeg kunne bruge timer – dage – på at tvivle over noget så simpelt som en farve. Var den blå for kold? Ville lyserød signalere noget forkert? Til sidst måtte jeg minde mig selv om noget helt grundlæggende: Et godt design er funktionelt. Hvis det understøtter formålet – hvis det leder brugerens blik, fremhæver det vigtige, kommunikerer klart – så er det godt. Det behøver ikke være perfekt. Det skal bare give mening. Her blev principperne i C.R.A.P og de gestaltiske love min redning. De gav mig noget at holde fast i, når usikkerheden stjal mit overblik.

Samtidig blev jeg også opmærksom på, hvor meget faglig refleksion betyder. At kunne forklare mine valg – at sætte ord på hvorfor jeg havde gjort, som jeg gjorde – blev et værktøj til både at overbevise andre og mig selv. Når jeg stoppede op og tænkte “kan jeg forsvare det her?”, så kunne jeg også mærke, om det var det rigtige valg. Og det gjorde det nemmere at komme videre – selv uden garanti for, at det var det bedste valg. For måske findes “det bedste” ikke? Måske handler det i stedet om at turde vælge og tage ansvar?

Alt i alt har projektet givet mig en vigtig erfaring: Jeg behøver ikke stræbe efter det uopnåelige. Jeg skal turde stole på, at mit arbejde er godt nok, når det er velovervejet, funktionelt og skabt med omhu. Og jeg er stolt af, at jeg har gennemført processen – ikke perfekt, men ærligt, grundigt og fagligt funderet.