Foto-video-projektet består af tre delopgaver, der har til formål at udvikle færdigheder inden for fotografi og videoproduktion. Projektet omfatter en fotodel, hvor der eksperimenteres med forskellige genrer som portræt, landskab, produkt og langtidseksponering, en videodel med fokus på enten reklamefilm eller præsentationsvideo samt en VFX-del, hvor der produceres en video til sociale medier med anvendelse af visuelle effekter i After Effects.
Sportsportræt
Til kategorien portrætter valgte jeg bl.a. at fotografere min tvillingesøster til hendes sidste håndboldkamp, inden hun lægger skoene på hylden.
Jeg fotograferede med et Sony a6400 og brugte primært en 105 mm f/2.8-linse (billede 1). Brændvidden var et bevidst valg, da jeg stod på sidelinjen og ikke havde mulighed for at bevæge mig frit rundt. Med 105 mm kunne jeg komme tæt på min søster uden fysisk at være tæt på, og samtidig gav den længere brændvidde en naturlig komprimering af billedet. Det betød, at baggrunden blev mere sløret og mindre forstyrrende, hvilket hjalp mig med at fremhæve hende som motiv.
Jeg arbejdede med en blænde på f/2.8, som er objektivets største åbning. Det gjorde jeg både for at få så meget lys som muligt ind på sensoren (sportshaller er sjældent gavmilde med godt lys), men også for at få en lav dybdeskarphed. Den lave dybdeskarphed gjorde det lettere at isolere min søster fra baggrunden og skabe et mere fokuseret og portrætagtigt udtryk, selvom hun var i bevægelse.
Lukketiden satte jeg mellem 1/800 og 1/1600 sekund, da håndbold er en meget hurtig sport, og jeg ville undgå bevægelsesslør. For at kompensere for den korte eksponeringstid måtte jeg hæve ISO’en til omkring 1600 (av min arm!). Det gav noget støj i billederne, men jeg vurderede, at skarphed var vigtigere end et helt støjfrit billede i denne kontekst.
For at kunne følge min søsters bevægelser brugte jeg kameraets autofokus (AF‑C). Det var nødvendigt, fordi afstanden mellem os hele tiden ændrede sig, og jeg havde brug for, at kameraet løbende justerede fokus selv. Jeg skød også i burst mode, så jeg kunne tage flere billeder i træk. Det øgede chancen for at ramme det helt rigtige øjeblik, hvor bolden fx forlader hånden, eller når hun er i luften.
Selvom jeg havde gjort mig mange tekniske overvejelser, blev billederne ikke super gode. Eksponeringen var generelt for lav, hvilket resulterede i mørkere billeder end ønsket. Men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget! De dårlige billeder gav mig en oplagt mulighed for at arbejde i Lightroom og se, hvor meget man faktisk kan løfte et billede i efterbehandlingen.
Jeg valgte ét billede med potentiale og arbejdede videre med det i Lightroom (billede 1.1). Først justerede jeg eksponeringen og highlights for at skabe mere balance i billedet. Samtidig brugte jeg Denoise og fjernede distraherende elementer i baggrunden med generative remove for at samle fokus omkring motivet. Derefter lavede jeg masker: én på spillerne, hvor jeg justerede eksponering, kontrast, skygger og klarhed for at fremhæve dem, og én på baggrunden, hvor jeg dæmpede highlights og shadows for at skabe mere ro (billede 1.2). Til sidst beskærede jeg billedet, da de lyse ben i nederste del trak for meget opmærksomhed (billede 1.3).
Portrætter
I portrætdelen valgte jeg også at fotografere min lillesøster i MediaLab for at skabe et mere kontrolleret og klassisk portrætsetup. Her havde jeg både mulighed for at styre lys, afstand og komposition, hvilket gav mig langt bedre forudsætninger for at arbejde bevidst med det visuelle udtryk.
Jeg fotograferede med et Sony a7III og anvendte en 28–75 mm linse, som jeg indstillede til 50 mm brændvidde. Valget af 50 mm skyldes, at det giver et naturligt perspektiv, der ligger tæt på, hvordan øjet opfatter proportioner. Det betyder, at ansigtet ikke bliver forvrænget, som det kan ske ved kortere brændvidder.
Kameraet blev indstillet til en lukketid på 1/250 sekund, en blænde på f/2.8 og auto ISO. Lukketiden var tilstrækkelig til at undgå bevægelsesslør, selv ved små bevægelser, mens blænden på f/2.8 gjorde det muligt at opnå en lav dybdeskarphed. Dette var et bevidst valg for at isolere min søster fra baggrunden og skabe et tydeligt fokus på ansigtet. ISO blev sat til Auto, så kameraet automatisk kunne tilpasse lysfølsomheden og sikre en korrekt eksponering. Derudover anvendte jeg autofokus for at sikre, at motivet forblev skarpt gennem hele fotosessionen.
I forhold til lysopsætningen arbejdede jeg med en klassisk trepunktsbelysning. Key light blev placeret til højre for min søster i en 45 graders vinkel med en intensitet på ca. 50–70 %. Denne placering skaber skygger, som giver dybde og form i ansigtet og bidrager til et naturligt udtryk.
For at undgå for hårde skygger på den modsatte side af ansigtet placerede jeg et fill light til venstre med en lavere intensitet på cirka 30–50 %. Formålet med fill light er ikke at fjerne skyggerne helt, men at blødgøre dem, så der stadig er kontrast og dybde i billedet uden, at kontrasten bliver for hård. Derudover anvendte jeg et back light, som blev placeret bag min søster og rettet mod hendes hår. Intensiteten blev holdt relativ lav, da formålet var at skabe en let kant omkring håret (rim light), som adskiller motivet fra baggrunden og giver billedet mere dybde.
Efterfølgende udvalgte jeg nogle billeder, som jeg arbejdede videre med i redigeringen. Her havde jeg fokus på komposition, herunder beskæring og placering af motivet i forhold til the rule of third for at skabe en bedre visuel balance. Derudover arbejdede jeg med hvidbalance og det det visuelle udtryk gennem justeringer i lys, kontrast og farver. Resultaterne kan ses nedenfor, hvor de er sammenholdt med de originale RAW-filer.
Langtidseksponering (portræt)
I forbindelse med fotosessionen med min lillesøster arbejdede jeg også med langtidseksponering for at afprøve teknikken light painting.
Jeg fotograferede med et Sonya7III og anvendte en 28–75 mm linse, som jeg indstillede til 28 mm brændvidde. Valget af en kort brændvidde gjorde det muligt at få mere af omgivelserne med i billedet og give plads til det lysmønster, der blev skabt omkring motivet. Kameraet blev indstillet med en lukketid på mellem 3,2 og 5 sekunder, en blænde på f/18 og en ISO på 100–125. Den lange lukketid gjorde det muligt at registrere bevægelsen fra lyskilden over tid, mens den lille blænde sikrede, at billedet ikke blev overeksponeret, trods den lange eksponeringstid. Den lave ISO blev valgt for at minimere støj og bevare en forholdsvis høj billedkvalitet.
For at undgå kamerarystelser anvendte jeg kameraets selvudløser med en forsinkelse på 3 sekunder. Dette gjorde det muligt at aktivere udløseren uden at påvirke kameraets stabilitet, hvilket er særligt vigtigt ved lange eksponeringstider, hvor selv små bevægelser kan resultere i uskarpe billeder. På trods af dette fremstår motivet en smule uskarpt i de endelige billeder, hvilket skyldes, at min søster ikke forblev helt stillestående under eksponeringen.
I forhold til lysopsætningen placerede jeg et svagt key light til højre for min søster i en 45 graders vinkel for at sikre en afdæmpet belysning af motivet, samtidig med at hun forblev synlig i billedet, selvom det øvrige lys i rummet var slukket. Under eksponeringen bevægede jeg en LED-stav rundt om hende for at skabe lysmønstre i luften.
I efterbehandlingen arbejdede jeg primært med farvejustering og kontrast for at fremhæve lysmønstrene. Her justerede jeg blandt andet farvemætning og luminans for at gøre farverne mere intense og tydelige, samtidig med at jeg bevarede en vis balance i billedet. Derudover blev eksponering og kontrast finjusteret for at sikre, at motivet stadig var synligt uden at tage fokus fra lysmønstrene. Resultaterne kan ses nedenfor, hvor de er sammenholdt med de originale RAW-filer.
Langtidseksponering (landskab)
Som en del af projektet arbejdede jeg også med langtidseksponering i et landskabsbillede med fokus på at indfange bevægelse i form af lysstriber fra forbipasserende biler. Jeg tog ud til en bro over motorvej E45 efter solnedgang, da de mørke omgivelser gør det lettere at fremhæve kunstigt lys. Valget af location var bevidst, da den konstante trafik gjorde det muligt at skabe sammenhængende lysstriber i billedet.
Jeg fotograferede med et Sony a7III og anvendte en 28–75 mm linse, som jeg indstillede til 28 mm brændvidde. Den korte brændvidde gjorde det muligt at indfange en større del af scenen og understøtte fornemmelsen af rum og bevægelse i billedet. Kameraet blev indstillet med en lukketid på 30 sekunder, en blænde på f/14 og en ISO på 50. Den lange eksponeringstid gjorde det muligt at registrere bilernes bevægelse som sammenhængende lysstriber, mens den relativt lille blænde og lave ISO sikrede, at billedet ikke blev overeksponeret, samtidig med at der blev bevaret en høj billedkvalitet med minimal støj. For at sikre stabilitet ved den lange eksponering anvendte jeg stativ og selvudløser med 3 sekunders forsinkelse.
I efterbehandlingen arbejdede jeg primært med farvejustering og kontrast for at fremhæve lysstriberne. Jeg justerede blandt andet farvemætning og luminans for at gøre de røde og hvide spor tydeligere mod den mørke baggrund, og fjernede samtidig et forstyrrende element i øverste højre del af billedet for at skabe mere negativ plads og en roligere komposition.
Kompositorisk har jeg opbygget billedet asymmetrisk med visuel tyngde i højre side, hvor de røde lysstriber dominerer. De fungerer som leading lines, der leder blikket fra forgrunden og gennem billedet mod et naturligt slutpunkt tæt på det gyldne snit. Samtidig skaber den mørke flade i venstre side en tydelig negativ plads, som giver ro og forstærker kontrasten til de lysende spor.
Produktbilleder
Produktbillederne er taget med et Sony a7III og en 28–75 mm linse, som jeg indstillede til 50 mm brændvidde. Kameraet blev sat til en lukketid på 1/250 sek., en blænde på f/2.8 og auto ISO. Indstillingerne tager udgangspunkt i samme principper som ved portrætfotografering, hvor en åben blænde bruges til at isolere motivet fra baggrunden og skabe et tydeligt fokus. Samtidig sikrer den hurtige lukketid, at billederne fremstår skarpe uden bevægelsesslør.
Havafiesta Iced Coffee
I den første del af produktbillederne fotograferede jeg flaskerne med Havafiesta Iced Coffee i MediaLab under kontrollerede lysforhold. Jeg arbejdede med kunstigt lys og en klassisk opsætning bestående af et key light placeret til venstre og et fill light til højre for motivet. Formålet med key light var at skabe form og fremhæve produktets struktur, mens fill light skulle blødgøre skyggerne og sikre en mere jævn belysning.
Selvom jeg anvendte en diffuser for at gøre lyset mere blødt, fremstår refleksionerne på flaskerne stadig relativt hårde. Det skyldes, at de blanke overflader i glasset fungerer som spejlende flader, som let fanger og gengiver lysretningen meget direkte. Resultatet er tydelige highlights og spejlende lysstreger, som gør lyset mere kontrastfuldt, end det var tiltænkt. Dette kunne eventuelt have været reduceret ved at øge størrelsen på lyskilderne eller arbejde med en større softbox for at skabe mere diffust lys.
Kompositorisk arbejdede jeg med en symmetrisk opbygning af tre flasker, hvor den midterste flaske fungerer som hovedmotiv i skarp fokus, mens de to bagvedstående flasker er let slørede og fungerer som visuel støtte (billede 6). Denne opbygning skaber et klart hierarki, hvor blikket naturligt ledes mod midten. Kaffebønnerne i forgrunden er placeret bevidst for at tilføre tekstur og understøtte produktets identitet som kaffedrik. Baggrunden er holdt neutral og enkel for at undgå visuel støj og sikre, at fokus forbliver på produktet.
Kopper fra Smågt
I den anden del af produktbillederne besøgte jeg butikken Smågt for at fotografere ejerens kopper i et mere autentisk miljø. Her arbejdede jeg med naturligt lys fra butikkens vindue, hvilket gav et blødere og mere blidt lysudtryk sammenlignet med studielyset i MediaLab.
Kompositionerne er bygget op omkring dybde og lag, hvor jeg bevidst har arbejdet med forgrund, mellemgrund og baggrund for at skabe en fornemmelse af rum. Derudover arbejdede jeg med leading lines ved at placere et træbræt diagonalt i billedet, som leder blikket direkte mod produktet (billede 9).
Landskabsbillede
I denne del af projektet kørte jeg ud til Lillebælt for at tage landskabsbilleder. Jeg ønskede at eksperimentere med framing som kompositorisk greb og placerede mig derfor, så to store grene fra et træ dannede en naturlig åbning i forgrunden, der fungerede som en ramme omkring motivet. Gennem denne åbning fotograferede jeg et lille fyrtårn på den modsatte side af vandet, der fungerede som billedets fokuspunkt. Formålet med framing er at skabe dybde i billedet og samtidig guide blikket direkte mod motivet.
Jeg fotograferede med et Sony a7III og anvendte en 28–75 mm linse, som jeg zoomede ind til 75 mm brændvidde. Den længere brændvidde gjorde det muligt at inkludere mere af landskabet i udsnittet, samtidig med at rammen i forgrunden blev bevaret. Kameraet blev indstillet til en lukketid på 1/200 sek., en blænde på f/8 og manuel ISO. Jeg indstillede samtidig fokus manuelt for at sikre, at kameraet fokuserede på landskabet og fyrtårnet i baggrunden, da autofokus ellers havde tendens til at vælge grenene i forgrunden som fokuspunkt.
I efterbehandlingen arbejdede jeg primært med farvejustering og eksponering. Jeg øgede forsigtigt mætningen i de varme og kolde toner for at tilføre mere liv til billedet, men holdt justeringerne moderate for at undgå et unaturligt udtryk. Derudover lavede jeg en maske på fyrtårnet og justerede eksponeringen en smule for at få det til at træde tydeligere frem.
I arbejdet med rammen i forgrunden afprøvede jeg to forskellige retninger. Den ene var at lade rammen forblive mørk for at skabe en tydelig kontrast mellem forgrund og baggrund, hvilket forstærker framing-effekten og leder blikket direkte mod motivet. Den anden var at øge eksponeringen en smule, så det tydeligere fremgår, at rammen dannes af et træ, hvilket tilfører mere kontekst til billedet. Jeg vurderede, at den mørke løsning fungerede bedst, da den skaber en klar adskillelse mellem forgrund og baggrund og samtidig reducerer risikoen for, at rammen konkurrerer med motivet om opmærksomheden (billede 10.2).
Reklame til katalog
Som en del af billedopgaven skulle vi også udarbejde et færdigt reklamebillede. Jeg valgte at tage udgangspunkt i et af portrætbillederne fra fotosessionen med min lillesøster og bruge det som grundlag for en reklame for Boozt.
Inden jeg gik i gang, lavede jeg visuel research på Boozts eksisterende kampagner. Her identificerede jeg en tydelig rød tråd i deres visuelle stil: Reklamerne har altid en model som centralt fokuspunkt, kombineret med Boozts navn eller logo samt deres faste kategoritaglines som “mode, børn, sport, skønhed, bolig” (billede 11). Dette valgte jeg at integrere i mit eget billede for at skabe genkendelighed og sammenhæng med brandets visuelle identitet. I flere af Boozts reklamer indgår der også en lille boble med teksten “1-2 dages levering”. Jeg eksperimenterede med at inkludere dette element, men vurderede, at der var for lidt negativ plads i mit billede, og at det derfor hurtigt kom til at virke overfyldt.
I forhold målgruppe henvender Boozt sig bredt til modebevidste forbrugere, særligt unge voksne og familier, der søger et stort udvalg af tøj, accessories og livsstilsprodukter samlet ét sted. For at matche denne målgruppe valgte jeg et portræt, hvor min søster fremstår smilende og imødekommende. Det understøtter den venlige og tilgængelige tone, som Boozt ofte bruger i deres visuelle kommunikation. Det færdige resultat kan ses i billede 12.
VFX-video
I arbejdet med VFX-videoen optog jeg først en video af mig selv, som fungerede som grundlag for den videre redigering. I After Effects duplikerede jeg videoen og anvendte Rotobrush til at fjerne baggrunden, så det blev muligt at placere visuelle elementer bag mig.
Herefter udviklede jeg seks separate kompositioner bestående af videoklip, som skulle rotere omkring mit hoved i takt med, at jeg scroller på en mobil. I hver komposition placerede jeg videoerne i rammer og tilføjede en loop-effekt, så de afspilles kontinuerligt gennem hele hovedvideoen.
Da de enkelte videoer var færdiggjort, samlede jeg dem i hovedkompositionen. Jeg oprettede en rotationskontrol og gjorde alle elementer til 3D-lag for at kunne arbejde med dybde og bevægelse i rummet. Rotationskontrollen blev placeret over mit hoved, og de mindre videokompositioner blev arrangeret omkring den. Ved at linke videoerne til rotationskontrollen og justere dens position skabte jeg en effekt, hvor videoerne bevæger sig rundt om hovedet og giver illusionen af, at de swiper i takt med mobilbevægelsen.
Undervejs ændrede jeg blending mode til Screen, men opdagede, at baggrunden i den oprindelige optagelse var for lys, hvilket gjorde det svært at se videoelementerne tydeligt. Jeg optog derfor en ny video med en mørk baggrund for at øge kontrasten. I denne optagelse placerede jeg desuden et key light til højre for mit ansigt for at skabe et mere naturligt lys, som understøtter illusionen af en stor skærm placeret ved siden af mig.
Til sidst renderede jeg projektet og importerede det i Premiere Pro, hvor jeg tilføjede lydeffekter og foretog mindre farvejusteringer. Det færdige resultat kan ses nedenfor.
Reklamevideo
I arbejdet med reklamevideoen var min oprindelige plan at producere en burgerreklame med traditionelle videoklip. Undervejs opstod der dog en række tekniske og praktiske udfordringer, der gjorde, at projektet ikke kunne realiseres inden for den givne tidsramme. For at sikre, at jeg nåede deadline, valgte jeg derfor at skifte fokus og færdiggøre en animationsvideo baseret på en idé, jeg har haft i baghovedet længe.
Reklamen er produceret ved hjælp af After Effects, Illustrator og Premiere Pro. Jeg har desuden skrevet en sangtekst og anvendt AI-genereret musik som lydspor. Reklamen er lavet for DSB og målrettet unge, hvilket afspejles i tone, tempo og humor. Målet var at gøre budskabet “tag toget” simpelt, catchy og let at huske. Videoen er produceret i formatet 1920 × 1080, hvilket gør den velegnet til digitale platforme. Tanken er, at den skal afspilles på YouTube, hvor mange unge befinder sig i dag, og hvor korte, underholdende videoer har gode forudsætninger for at fange opmærksomheden.
Billeder fra processen:
