Kickoff-mødet markerede starten på studiemakker på tværs, og denne gang som 3. semesterstuderende. Mødet begyndte med en præsentationsrunde, hvor alle fortalte om sig selv, deres interesser og hvad de gerne ville med uddannelsen. Det var rart hurtigt at få sat ansigter på hinanden og skabe en uformel og tryg stemning i gruppen.

Herefter kastede vi os ud i en samarbejdsøvelse, hvor opgaven var at stable det højeste tårn udelukkende ud af papir. Samarbejdet fungerede overraskende godt, og tårnet stod stabilt i lang tid, hvilket gav os en kortvarig følelse af overlegenhed. Lige indtil Teodor væltede hele konstruktionen. Et øjeblik, der for altid vil stå som et mørkt kapitel i gruppens fælles historie, og som jeg stadig arbejder på at komme mig over.
Senere fik vi en mere kreativ opgave, hvor vi skulle opfinde et fiktivt land. Gruppen fandt på både flag, nationalret, motto og en helt absurd lov, der skulle gælde i landet. Øvelsen var både sjov og underholdende og gav et godt indblik i hinandens kreative tilgange og humor.

Efterfølgende blev konceptet studiemakker på tværs præsenteret mere grundigt, ligesom 3. semesters rolle i forløbet blev gennemgået. Os på content fik til opgave at bruge nogle af møderne på at samarbejde med 1. semester om at udvikle individuelle tutor-videoer til nye studerende. Derudover skulle videoerne testes på 1. semester, så deres feedback kunne præsenteres til en præsentation den 21. april. Det gav et semi-klart-jeg-forstår-konceptet-men-får-nok-brug-for-lidt-mere-info-billede af, hvordan møderne både kan bruges fagligt og relationelt.

Mødet blev rundet af med pizza og Pepsi efter en længere informationsdel fra underviserne, hvilket føltes som en helt rimelig belønning for at have lyttet koncentreret i, hvad der føltes som 100 år. Det gav os mulighed for at snakke mere uformelt og lande dagen på en hyggelig måde.

Samlet set var mødet en god og afslappet start på studiemakker-forløbet. Det var tydeligt, hvor meget rollerne har rykket sig siden sidste år, og det føltes både mærkeligt og meningsfuldt nu selv at kunne bidrage med erfaringer og råd, efter bedste evne. Iiiih, jeg glæder mig allerede til de kommende møder.

Projekt 1-mødet fandt sted på Discord, da jeg ikke havde mulighed for at mødes fysisk. Mødet startede med, at de studerende på 1. semester præsenterede deres arbejde på projekt 1 og viste, hvor langt de var kommet. Det var tydeligt, at der var lidt sommerfugle i maven, især med tanke på den kommende pitch på fredag. Dog var det også tydeligt, hvor meget arbejde og energi de havde lagt i projektet, og jeg blev virkelig imponeret over, hvor langt de allerede var kommet. Vi gav dem feedback, delte erfaringer og forsøgte samtidig at berolige dem med gode råd til, hvordan de bedst kunne lykkes med deres fremlæggelser, uden at det blev alt for skræmmende.

Efter gennemgangen af projekt 1 rettede vi fokus mod tutorvideoerne. Jeg havde forberedt nogle spørgsmål til første semester for at få deres perspektiv, og svarene gav nogle gode indsigter.

De mente bl.a., at det mest relevante indhold i tutorvideoerne ville være en introduktion til WordPress, et indblik i hverdagen på studiet, mulighed for at sætte ansigt på underviserne og en introduktion til Adobe-pakken. Videoerne skal helst være på maks. to minutter, med fart på, korte sætninger, forskellige vinkler og lidt B-roll, så det ikke bliver alt for kedeligt.

Resten af mødet blev brugt på lidt hyggesnak, men vi slap hurtigt 1. semester fri, da det var tydeligt, at de havde brug for at bruge tiden på deres projekter.

Mødet gav et godt indblik i, hvordan første semester oplever projekt 1, og det var virkelig fedt at høre deres præsentationer. Jeg blev imponeret over, hvor meget arbejde og energi de allerede har lagt i projektet, og det var tydeligt, at de gør sig virkelig umage. Jeg kunne sagtens have sagt mere, men det var også vigtigt for mig at finde balancen mellem at give konstruktiv feedback og samtidig ikke overvælde dem med ny viden eller tage modet fra dem. Samtalen om tutorvideoerne gav brugbare input, der helt sikkert gør det nemmere at planlægge indholdet, så det bliver relevant og engagerende for nye studerende.

Mødet startede med, at de studerende på 1. semester præsenterede deres installationsprojekter og fortalte, hvor langt de var i processen. Det var spændende at få indblik i deres idéer og se, hvordan de hver især havde grebet opgaven an. Efterfølgende sparrede vi med dem og gav feedback, samtidig med at vi selv viste eksempler fra de installationsprojekter, vi lavede, da vi gik på 1. semester. Det gav en god fælles referenceramme og gjorde det lettere at tale om både designprocessen, gruppedynamikker og de forskellige krav til produkterne, som flere stadig var lidt i tvivl om.

Efterfølgende præsenterede jeg min tutor-video for gruppen. Jeg havde valgt at sætte fokus på underviserne og studiets opbygning, så nye studerende kan få et bedre indblik i, hvad der venter dem. Videoen endte med at vare tre minutter, hvilket er lidt over den ønskede længde på to minutter. Dog havde jeg svært ved at skære mere ned uden at skulle speedrunne alle syv undervisere. I stedet forsøgte jeg at kompensere med tempo, visuelle effekter og lidt mere underholdende indslag.

Videoen fik heldigvis positiv feedback. Den blev beskrevet som gennemført, underholdende og relevant som introduktion. Dog var der også en enkelt, der påpegede, at den stadig var lidt for lang i forhold til hendes attention span, hvilket er en helt fair pointe og nok også meget realistisk i forhold til målgruppen.

Efterfølgende nævnte jeg selv nogle ting, jeg ville forbedre i en næste iteration. Color grading kunne især være bedre i starten, de visuelle effekter i fotostudiet kunne gøres mere realistiske, og der var et mindre problem med lydniveauet i et klip til sidst. Heldigvis var der ingen, der lagde mærke til det, men det er stadig nogle ting, man ikke selv kan ignorere, når man først har opdaget dem. :)))

Mødet gav endnu en gang en god mulighed for både at give og modtage feedback. Det var særligt lærerigt at stå på den anden side og præsentere noget, man selv har lavet, og opleve hvordan det bliver modtaget af målgruppen. Samtidig blev det tydeligt, hvor vigtigt det er at kunne prioritere i sit indhold, især når man arbejder med korte formater og en målgruppe, hvor tålmodigheden er begrænset.

Jeg havde desværre ikke mulighed for at deltage i mødet, da jeg skulle til psykolog og ikke nåede tilbage, før mødet var slut. Selvom jeg ikke selv deltog, blev jeg efterfølgende opdateret på, hvad gruppen havde snakket om.

Det lød til at have været et rigtig fint møde, hvor der især blev talt meget om eksamen på 1. semester. Der blev delt erfaringer, stillet spørgsmål og snakket om de bekymringer og overvejelser, der naturligt følger med, når den første eksamensperiode begynder at nærme sig.

Derudover aftalte gruppen en dato, hvor vi skulle mødes på Storms Pakhus og hygge sammen uden for studiet. Jeg synes, det er rigtig positivt, at studiemakker-forløbet ikke kun handler om faglig sparring, men også giver mulighed for at lære hinanden bedre at kende mere uformelt. Det tror jeg er med til at skabe et stærkere fællesskab på tværs af semestrene. Jeg ville ønske, at der også var lidt mere hygge med dem på 2. semester. De virker også super søde.

Selvom jeg var ærgerlig over ikke at kunne deltage i mødet, var det stadig rart at høre, at stemningen havde været god, og at gruppen fortsat virker glade for de faglige og sociale dele af forløbet.

Vores første møde begyndte med en præsentationsrunde, hvor alle fortalte deres navn, interesser og motivation for at læse multimediedesign. Det var en god måde at lære hinanden at kende og skabe en afslappet stemning i gruppen.

Herefter præsenterede vi, der går på 1. semester, vores re-design af hjemmesider for de studerende på 3. semester. Jeg viste mit arbejde med OdenseHobby.dk og forklarede, hvordan jeg havde grebet opgaven an. Efter præsentationen fik jeg en masse konstruktiv feedback. De rådede mig blandt andet til at skabe mere rum mellem teksterne for at forbedre læsbarheden og gøre hovedmenuen fast, så den følger med, når man scroller ned ad siden. Derudover fik vi gode råd til, hvordan man skriver en klientrapport og udarbejder sin procesportfolio.

Til sidst spiste vi pizza sammen, mens vi hyggesnakkede og satte en dato for vores næste møde. Det var en god afslutning på et produktivt og hyggeligt møde, hvor vi både fik faglig sparring og mulighed for at lære hinanden bedre at kende. Stemningen var god, og det var tydeligt, at alle var engagerede og villige til at hjælpe, hvor de kunne. Det gør mig tryg ved, at vi sammen kan opbygge et fællesskab, der ikke blot gør studietiden lettere, men også sjovere og mere udbytterig.

Vores andet møde fandt sted kl. 13:00 til fredagsbar! Os på 1. semester havde lige afleveret vores første projektopgave, hvorfor vi alle var lidt trætte. Heldigvis blev vi mødt med kæmpe smil og god energi fra dem på 3. semester. Vi snakkede lidt om vores projekt og fik gode råd til det kommende pitch. Derudover hørte vi lidt om 3. semesters virksomhedsbesøg og hvilke aftaler, de have fået i hus.

Christine og Camilla er super søde til at minde mig om, at jeg altid må tage fat i dem for faglig sparring, men jeg synes, at det er svært, fordi jeg helst ikke vil være til besvær. Men jeg kan mærke, at der er mange spørgsmål, der trænger sig på. Jeg er stadig usikker på, hvordan jeg bedst prioriterer min tid, og om jeg bruger for meget energi på at formidle mine kreative processer i min procesportfolio.

Lige nu vender og drejer jeg hver eneste ord. Leger med sætningskonstruktionerne og finder synonymer for ord, der tilhører talesproget. Jeg skriver, mens jeg træner for at være effektiv og nedprioriterer min søvn for at nå alle mine studieopgaver. Jeg kan ikke forstå, at det skal fylde så meget og jeg er bange for, at jeg prioriterer min tid forkert. Det ville måske være smartere at bruge mere tid på at netværke og dygtiggøre mig i de forskellige programmer i stedet for at finpudse hver eneste detalje i min procesportfolio? På den anden side kan jeg mærke, at det styrker min forståelse at beskrive og reflektere over mine projekter. Det tvinger mig til at gå i dybden med teorien og skærper mine evner til at argumentere for mine valg. Men der må også være en grænse?

Jeg overvejer at drøfte det hele med mine studiegruppe til næste møde. Forhåbentligt kan de give mig et nyt perspektiv eller bekræfte, at jeg ikke er alene med mine tanker.

Vores tredje møde fandt sted på Discord. Formålet med mødet var at udveksle erfaringer og få feedback på vores igangværende projekter. Freja og jeg lagde ud med at præsentere vores cases fra Projekt 2. Vi fortalte om de forskellige løsningsforslag, vi havde arbejdet med og forklarede, hvilken løsning vi hver især havde valgt at gå videre med. Det førte til en god dialog, hvor vi modtog konstruktiv feedback og nyttige råd til, hvordan vi kunne udvikle vores hi-fi prototyper. Jeg blev blandt andet opfordret til at bruge Figma som værktøj til at skabe en interaktiv fortælling og til at se videoer om designsystemer, der kan gøre arbejdsprocessen mere overskuelig.

Derefter præsenterede Christine og Camilla deres 3. semesterprojekt. De var i gang med at udvikle indhold til en Instagram-profil, der skal promovere multimediedesignuddannelsen. De havde blandt andet planer om at bruge memes og spurgte Freja og mig om vores input. Vi talte om målgruppen og blev enige om, at de kunne ramme den endnu bedre ved at lave korte, sjove reels, fordi formatet er populært, nemt at dele, og hurtigt fanger brugernes opmærksomhed.

Til sidst præsenterede Nikka sit projekt. Hun var i gang med at udvikle en bot til Discord – en spookybot, der aktiveres med kommandoen !spooky og skaber uhyggelige effekter. Nikka bad om feedback til, hvordan den kunne videreudvikles, og vi foreslog blandt andet, at botten kunne sende beskeder på tilfældige tidspunkter for at give en fornemmelse af, at computeren var hjemsøgt. Vi talte også om muligheden for at tilføje uhyggelige lyde, der kunne afspilles spontant for at give en chok-effekt.

Alt i alt var det et virkelig hyggeligt møde, hvor vi ikke kun fik nye idéer og input til vores egne projekter, men også mulighed for at sparre med de mere erfarne studerende og få et indblik i, hvad vi selv har i vente på de kommende semestre. Det var særligt motiverende at se, hvor selvstændigt og kreativt dem på 3. semester arbejder. Det viste mig, hvor meget man kan rykke sig på kort tid, og styrkede min tro på, at jeg selv vil vokse med opgaverne. Samtidig var det lærerigt at høre deres refleksioner og få indblik i deres måde at tænke idéudvikling, målgruppe og medieformater på. Mødet mindede mig om værdien i tværgående samarbejde og hvor meget man kan lære ved at åbne op for dialog på tværs af semestrene.

Det sidste møde blev afholdt den 16. maj over Discord. Forud for mødet havde jeg lavet en prototype af min præsentationsportfolio og oprettet en padlet, hvor min gruppe kunne give feedback. Jeg opfordrede dem alle til at komme med konkrete forslag til forbedringer – særligt i forhold til mit linkdesign og farvevalg, da disse områder havde givet anledning til mange overvejelser.

Den blå hover-farve var valgt med henblik på at skabe visuel konsistens i portfolien – i tråd med repetition-princippet i C.R.A.P.-modellen. Farven gik igen fra navigationsmenuen til footeren. Alligevel var jeg meget i tvivl om mit valg, da kolde farver som blå har den visuelle effekt, at de får elementer til at virke mindre og trække sig lidt tilbage i layoutet. I modsætning hertil kan varme farver få elementer til at fremstå større og mere markante – selv uden ændring af fontstørrelse. Derfor overvejede jeg at bytte farverne, så mine links fik den varme lyserøde farve fra mine underoverskrifter, og underoverskrifterne i stedet blev blå. Denne ændring ville kunne forbedre synligheden af links, men ville samtidig betyde, at jeg skulle anvende den blå farve i overskrifter, og dermed risikere at miste det personlige og varme udtryk, som jeg gerne ville bevare.

Et andet område, jeg ønskede feedback på, var min produktside. På dette tidspunkt bestod siden af seks grimme billeder ledsaget af kedelige titler og ufuldendte beskrivelser. Jeg overvejede derfor at erstatte billederne med mockups, arbejde med mere legende titler og tekster samt oprette undersider med uddybende information om hvert projekt.

Jeg ønskede også feedback på tekstens tone, da jeg var i tvivl om, hvordan mine formuleringer ville blive modtaget. Jeg havde valgt en personlig og entusiastisk stil, hvor jeg blandt andet kalder mig selv for en “grafisk himmelstormer”. Intentionen var at signalere engagement og ambition, men jeg var usikker på, om det blev opfattet som selvhærdende – eller for meget og direkte arrogant.

Som det fremgår af billede 1, modtog jeg kun sparsom feedback fra gruppen. De fleste var positivt stemt over for min tone og mente ikke, at den skulle ændres. Hverken links eller produktside blev nævnt, hvilket overraskede mig. Derfor valgte jeg selv at præsentere mine overvejelser og åbne for diskussion. 

Jeg foreslog blandt andet, at jeg kunne eksperimentere med at bryde tekstens alignment for at fremhæve mine links. Ved at placere dem en anelse forskudt mod midten – i stedet for at følge brødtekstens venstrestillede linje – håbede jeg at skabe et mere iøjnefaldende udtryk. Ideen udsprang af principperne om proximity og alignment fra C.R.A.P.-modellen, hvor netop en bevidst afvigelse i placering kan fungere som en visuel indikator og skabe opmærksomhed omkring linket.

Forslaget landede lidt fladt. Christine foreslog i stedet, at jeg kunne tilføje et interaktivt element, der pegede på linkene for at gøre dem mere tydelige – men ellers blev jeg ikke meget klogere. Selvom jeg ikke fik de konkrete svar, jeg havde håbet på, var det alligevel en god øvelse at præsentere mine overvejelser for gruppen. Det tvang mig til at formulere og nuancere mine egne valg – og ikke mindst mine tvivl.

Efter jeg havde præsenteret min prototype, gennemgik vi Frejas mockup og talte derefter om den mundtlige eksamen. Vi fik en masse information, og jeg kan mærke, at snakken har gjort mig klogere, men også meget mere nervøs.