I denne opgave har jeg fundet tre eksempler, hvor typografien ikke understøtter virksomhedens identitet, budskab eller det visuelle hierarki.

The Modern Salon

På baggrund af navnet ”The Modern Salon” antager jeg, at virksomheden ønsker at fremstå som en moderne frisørsalon for både mænd og kvinder. Dog anvender de en font, der minder om Shantell Sans Bold – en legende og håndskrevet skrifttype, der primært er skabt til kreativ udfoldelse og animationer (billede 1). Denne fonttype sender et uformelt og eksperimenterende signal, der står i kontrast til ønsket om at fremstå stilren og professionel. Resultatet kan derfor give et rodet og useriøst førstehåndsindtryk, hvilket risikerer at svække salonens troværdighed over for potentielle kunder. Derudover er underteksten skrevet med New Rubrik ExtraLight, hvilket kan virke for spinkelt og svagt i kombination med logoets visuelle udtryk.

I min første iteration (billede 2) har jeg derfor udskiftet Shantell Sans med Avenir Bold, da fonten skaber et mere stilrent og moderne udtryk. For at sikre balance og styrke læsbarheden har jeg samtidig anvendt en tungere vægt til underteksten. Selvom guldfarven i det oprindelige logo skaber en visuel kobling til saksen, valgte jeg alligevel at erstatte farven med hvid for at opnå et mere stilrent og sammenhængende udtryk.

Selvom Avenir er mere moderne og stilrent, oplevede jeg, at udtrykket blev for neutralt og manglede karakter. I det endelige re-design (billede 3) valgte jeg derfor at skifte Avenir ud med Modeka, som kombinerer et moderne look med et mere markant og cool præg, der giver logoet mere personlighed uden at gå på kompromis med professionaliteten.

Jeg oplevede også, at kontrasten mellem hovedteksten og underteksten var for svag. Derfor har jeg nedtonet underteksten ved at anvende en svagere hvid nuance og reducere dens størrelse, så fokus naturligt rettes mod hovedteksten. Her har jeg anvendt kontrastprincippet fra C.R.A.P, hvor den større forskel i vægt og farvestyrke mellem hovedtekst og undertekst sikrer et tydeligt visuelt hierarki. Afslutningsvis har jeg tilføjet en simpel linje mellem navnet og underteksten for at samle logoet og give det en elegant finish.

Barebells-plakat

På Barebells reklameplakat er det visuelle hierarki uhensigtsmæssigt opbygget (se billede til venstre). Selvom plakaten umiddelbart fremstår indbydende med klare farver og produktbilleder, er informationerne ikke prioriteret optimalt. Prisen bør være det første, øjet fanger, da den udgør plakatens primære budskab og er det, der kan tiltrække opmærksomhed fra forbipasserende. Dernæst bør perioden for tilbuddet fremgå som sekundær information, mens praktiske detaljer placeres som tertiær information.

For at forbedre plakatens hierarki har jeg valgt at forstørre prisen og placere den centralt, så den straks fanger opmærksomheden (se billede til højre). Den sekundære information om kampagneperioden har jeg placeret på linje med prisen og milkshaken til højre, hvilket samtidig skaber visuel balance mellem tekst og billede. Derudover har jeg reduceret størrelsen på periodeteksten og anvendt en lettere vægt for at understøtte hierarkiet og sikre, at den ikke konkurrerer med prisen om opmærksomheden.

Afslutningsvist har jeg placeret den tertiære tekst diskret nederst i midten. Det ville også være oplagt at placere teksten nederst i højre hjørne, da vi intuitivt læser diagonalt fra øverste venstre hjørne til nederste højre hjørne (Z-pattern-læsning). Men i dette tilfælde ville det skabe ubalance, fordi PureGyms logo allerede er placeret i øverste højre hjørne.

Heidi Plus Size – plakat

Heidis plakat er domineret af kraftige farver, der skaber visuel støj og gør teksten vanskelig at læse (se billede til venstre). Samtidig er plakaten overfyldt med information og mangler tilstrækkeligt white space, hvilket giver en overvældende læseoplevelse. Derudover fremstår det visuelle hierarki uklart, og elementerne virker tilfældigt placeret uden sammenhæng, hvilket gør det vanskeligt for læseren at orientere sig i budskabet.

Da Heidis brandidentitet bygger på farverne turkis og pink, har jeg valgt at beholde farverne og skrue ned for farvemætningen for at skabe mere ro (se billede til højre). Den turkise farve får lov til at dominere i baggrunden, mens pink bruges som supplement til at understøtte brandidentiteten og skabe et visuelt hierarki gennem kontrastprincippet. For at forbedre læsbarheden har jeg ændret tekstfarven til mørkegrå, da den giver en blød, men stærk kontrast mod den turkise baggrund. Desuden har jeg udskiftet den oprindelige skrifttype med en moderne sans serif, som sikrer et mere tidssvarende og letlæseligt udtryk.

Derudover har jeg reduceret mængden af tekst og tilføjet mere white space for at skabe luft og gøre layoutet mere overskueligt. Samtidig har jeg arbejdet bevidst med Z-pattern-læsning, ved at placere de vigtigste informationer i de områder, øjet naturligt fanger først og sidst. For at understøtte det visuelle hierarki har jeg fremhævet centrale budskaber med større skriftstørrelse og tungere vægt, mens de sekundære oplysninger er præsenteret mere diskret. Jeg har desuden anvendt princippet om nærhed ved at placere hver sekundær information tæt på det relaterede budskab. Dette skaber en tydelig struktur, der gør det let for læseren at afkode relationen mellem teksterne.

I forbindelse med denne opgave har jeg taget tre billeder i Odense Centrum og redigere dem i Lightroom CC. Til venstre ses de originale billeder og til højre ses de redigerede.

I forbindelse med denne opgave skulle jeg finde en udstilling, der kunne give mig ny inspiration som multimediedesigner. Derfor besluttede jeg at tage Janne under armen og besøge Gallerie Rasmus i Odense, hvor Troels Trier og Søren Wullum præsenterede et fælles udstillingsprojekt.

Jeg faldt hurtigt for idéen om netop denne udstilling, fordi den samler billedkunst, grafik og keramik i ét rum. Tre vidt forskellige udtryk, der tilsammen kunne udfordre min måde at tænke visuel formidling på. Jeg håbede at gå derfra med nye vinkler på, hvordan man kan skabe stærke, vedkommende oplevelser – også digitalt.

Det var især Troels Triers arbejde, der trak i mig. Hans legende og fandenivoldske tilgang til grafik og kunst taler direkte ind i et ønske, jeg har om at give slip på det pæne og perfekte og i stedet turde skabe noget mere råt og levende. Jeg blev også fascineret af hans rolle i kunstnerkollektivet Røde Mor, som i 1968 brugte grafik og plakater til at formidle skarpe politiske budskaber. For mig er det en påmindelse om, hvor kraftfuldt design kan være – hvordan visuelle virkemidler kan vække følelser, tage stilling og engagere et publikum. Det er præcis sådan noget, jeg drømmer om at kunne overføre til mit eget arbejde, hvad enten det handler om kampagner, websites eller digitale oplevelser.

Samtidig blev jeg nysgerrig på Søren Wullums skulpturer. Hans måde at bruge humor og genkendelige hverdagselementer i sit formsprog fik mig til at tænke over, hvor vigtigt det er, at design ikke kun skal imponere – det skal også skabe genkendelighed. Jeg elsker idéen om at overraske beskueren med små detaljer, der får dem til at trække på smilebåndet, fordi det føles ægte og relaterbart.

Mit mål med besøget var at blive mindet om, hvor meget mod og personlighed betyder i kreativt arbejde. Jeg ville finde inspiration til at kaste mig ud i det skæve og uhøjtidelige for at skabe noget, man husker.

Selvom mine forventninger var høje, må jeg indrømme, at udstillingen ikke leverede den inspiration, jeg havde håbet på. Det hele føltes lidt fladt og ufærdigt. Hos Troels Trier savnede jeg netop den fandenivoldskhed, jeg havde glædet mig til at opleve. Værkerne var meget pæne og polerede. Der var ingen af de skarpe budskaber eller den politiske kant, jeg forbinder med Røde Mor – og dermed heller ikke den energi, jeg håbede at tage med mig videre i arbejdet som multimediedesigner. Til gengæld var Søren Wullums skulpturer fine, og med Janne ved min side gik det op for mig, at den bedste inspiration ikke altid hænger på væggene – nogle gange dukker den op i grinene og snakken på vej hjem.